- Detaljer
- Leif Christensen
Mange ved, at der i disse dage og uger er megen snak om Brejdablik på Askovvej i Vejen, hvor ægteparret Lena og Brian Koudahl har overtaget den tidligere pragtvilla for at sætte den i stand og indrette en del af huset som deres egen bolig.
Mogens Krintel har tidligere skrevet en bog om bygningens historie, og han har lavet følgende beskrivelse til migogvejen:
Huset er mere end 100 år gammelt - faktisk er den ældste del af huset 112 år, idet købmand Peder Lauridsen lod huset bygge som bolig til sig og sin familie i 1912.
Peder Lauridsen er født i Vejen 22. maj 1866. Hans forældre, Peder Lauridsen og Mette Thomsen, ejede og boede på Grønvang.
Peder Lauridsen gjorde det rigtig godt. Han uddannede sig inden for handel. Han blev uddannet i Kolding og startede som 25-årig en købmandsforretning på hjørnet af Jyllandsgade og Søndergade i Vejen.
Han og hustruen Anna Petersen boede i købmandsgården indtil 1912, hvor familien fandt boforholdene i købmandsgården for trange. Peder Lauridsen lod bygge en stor villa til familien på toppen af Askovvej.
Den nationalt- og grundtvigiansksindede Peder Lauridsen kaldte villaen Brejdablik. Han kendte naturligvis ordets betydning fra Den nordiske Mytologi:
Brejdablik er Balder og Nannas hus, hvor intet ondt eller urent findes. Huset har sølvtag, der hviler på guldpiller.
Balder er Odins søn, og han er den nordiske lysgud. Endvidere er han gud for foråret, planternes vækst, årstiderne, renheden, skønheden, retsvæsenet og retfærdigheden.
Nanna er Balders hustru, datter af Nep.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Startede en friskole
Kolding var efterhånden blevet vigtig for Peder Lauridsens forretninger. Der var meget eksport og import ad søvejen, så han valgte at flytte til Kolding, hvor de havde købt eller bygget en villa.
De kom altså ikke til at bo på Brejdablik i ret mange år og er formentlig flyttet. De afhænder dog ikke villaen i Vejen med det samme – faktisk først i 1929. Måske benyttede de Brejdablik, når der blev ordnet forretningssager i Vejen.
I Vejen havde der i længere tid været et ønske om, at der skulle startes en friskole, og der blev i 1915 oprettet en friskole i de gamle Kjærhøj Bryggeribygninger i Søndergade 1. Man ansatte en tidligere friskoleleder, Jens Nielsen fra Nr. Søby på Fyn, som leder - en meget kontroversiel person.
Efter nogle år ønskede man at flytte skolen væk fra bycentrum, og i 1927 lejede friskolen sig ind på Brejdablik, som stod ledigt på det tidspunkt. Jens Nielsen fortsatte som leder, og selvom der kom lidt mere orden i tingene, var det stadig en skole, der på den tid, var usædvanlig.
I 1929 købte Jens Nielsen Brejdablik af Peder Lauridsen, men hans stigende interesse for malerkunst betød, at hans interesse for at lede en friskole svandt ind, og det endte med, at forældrene tog deres børn ud af skolen, og den måtte lukke i 1931.
Fødeklinik
Jens Nielsen ejer tilsyneladende Brejdablik indtil 1936, hvor han måtte afhænde det. Huset blev købt af Ane Eline Andersen fra Lunderskov. Hun havde i mere end 30 år været leder af et børnehjem i Lunderskov, og hun havde trods sine 62 år mod på mere. Hun ville indrette et føde- og rekreationshjem på Brejdablik. Hun indrettede huset hyggeligt med gode opholdsstuer og fødeklinik. Møblerne blev indkøbt specielt, så de passede til huset, og nogle blev laver specielt efter hendes tegninger hos en snedker i Askov.
Der er, så vidt vides, ikke efterladt nogen oversigt eller noget kartotek over fødte børn, men i kirkebøgerne for Vejen-Læborg sogn kan man se, at det første barn, hvis forældre er fra Vejen, bliver født 1. september 1937. Det er en dreng, og det næste barn, der bliver født, og hvis forældre er fra Vejen, er en pige, og hun bliver født 7. december 1937.
Ane Elin Andersen fik en hjerneblødning i slutningen af 1938, og dermed kunne hun ikke fortsætte med »Føde- og Rekreationshjemmet«. Hun lukkede hjemmet og flyttede til Kolding.
Venstres Ungdom tog over
I 1939 blev Brejdablik igen solgt. Denne gang var det Venstres Ungdom, der købte huset for at indrette en skole dér. Købsprisen er opgivet til at være 33.000 kr. Venstre ønskede en liberal skole, og man ønskede at bibeholde navnet Brejdablik, men man ønskede også at markere Venstres politiske holdninger, så det nye navn blev: »Den liberale skole Brejdablik«.
Krigen var selvfølgelig også nået til Vejen, og Brejdablik gik ikke tyskernes øjne forbi. I marts 1945 meddelte den tyske kommandant, løjtnant Eberhard Steim, at han ville indrette kontorer til sig på Brejdablik.
Børnehjem
Efter krigen var der mangel på pladser til børn på børnehjem, og da der ikke kunne bevilges penge til nybyggeri, var man henvist til at se efter egnede bygninger, der kunne købes. Brejdablik var til salg, og i 1947 blev Brejdablik således solgt til staten (Børneforsorgen) for 77.000 kr., og en helt ny æra for huset begyndte.
Brejdablik blev et børnehjem.
Som forstander for børnehjemmet valgte man frk. Jenny Petersen fra Kolding. Hun havde i 11 år været i børnesagens tjeneste, og hun var assistent på børnehjemmet i Kolding.
Hun tiltrådte stillingen 1. april 1948, for det var hensigten, at børnehjemmet skulle åbne 15. maj.
Det blev et større renoverings- og ombygningsprojekt, og tidsfristen kunne ikke holde. Indvielsen af børnehjemmet kunne først finde sted 1. september 1948, men der var hårdt brug for pladserne til børnene, så allerede mens håndværkerne arbejdede på ombygningerne, ankom de første børn.
Den gamle stue i føde- og rekreationshjemmet.
Stor brand
I 1952 opstod der brand på Brejdablik. Hele øverste etage udbrændte, og der var, foruden store brandskader, betydelige vandskader i hele huset. Brandfolkene havde mange problemer med at slukke ilden, bl.a. fordi Brejdablik lå i den yderste ende af vandværkets vandledningsnet, der var både gammelt og slidt. Derfor var der stort set ingen tryk på vandet, og den vandmængde, der kunne sprøjtes med, var begrænset. Ilden bredte sig lynhurtigt over hele loftet, hvor alle skillevægge var lavet af træ, cellotex og sivmåtter.
Jenny Petersen forlod sin stilling som forstander på Brejdablik i sommeren 1955, og 15. august 1955 ansatte man den 34-årige socialrådgiver Frk. Ellen Amdrup Larsen fra Erritsø Børnehjem ved Fredericia. Hun var et meget kristent menneske, og havde bl.a. været frivillig medarbejder i Oksbøllejren umiddelbart efter krigen.
Ellen Amdrup Larsens kristne livs- og menneskesyn skulle vise sig at give hende store problemer i opdragelsen af børnene på Brejdablik. Man må sige, at Ellen Amdrup Larsen fra første dag på børnehjemmet havde store problemer, og børnene opfattede lynhurtigt, at Ellen Amdrup Larsen ikke udstrålede andet end svaghed.
Det gik ikke, og Ellen Amdrup Larsen sagde sin stilling op med fratrædelse 1. april 1958, men så langt nåede hun ikke. Uden varsel forlod hun pludselig Brejdablik en dag i januar 1958.
Det var en meget ubehagelig situation for børnehjemmet, der nu ansatte ægteparret Erna og Viggo Jensen, der flyttede ind på Brejdablik sammen med deres to børn. Nu var det et ægtepar, der ledede børnehjemmet, og der kom styr på hverdagen. Det blev nødvendigt at foretage en lille ændring indvendig, da Erna og Viggo Jensen flyttede ind, men kort tid efter indså man, at det var nødvendigt med en større ændring, og det endte med en tilbygning.
Man engagerede arkitekt F. Dahl Nielsen til at tegne tilbygningen.
Der blev foretaget en gennemgribende sanering af lokalerne i den eksisterende bygning og ønskede en tilbygning på 100 kvm. Denne tilbygning skulle være i forlængelse af den eksisterende bygning.
Arbejdet blev foretaget af lokale håndværkere, og 2. april 1962 kunne entreprenør Villy Nielsen begynde at rydde grunden og begynde at grave.
Brejdablik blev udvidet og renoveret for ca. 340.000 kroner, og i 1963 stod byggeriet færdigt - og stod, som vi ser det i dag.
Viggo Jensen slukkede og lukkede på Brejdablik ved udgangen af 1978.
Private boliger
Siden 1973 har der været kontorer og private boliger i Brejdablik, og offentligheden har måttet se på, at bygningen mere og mere er forfalden.
Forhåbentlig ændres det nu, hvor Lena og Brian Koudahl har overtaget den store flotte bygning.
Bogen »Livet på Brejdablik i Vejen 1912-1978« er skrevet af Mogens Krintel og udgivet i samarbejde med Vejen Lokalhistoriske Forening.
Bogen kan købes/bestilles på Vejen Arkiv.
migogvejen fortalte forleden om fremtiden for Brejdablik:
https://migogvejen.dk/byer/vejen/10595-forstander-kiggede-forbi?highlight=WyJicmVqZGFibGlrIl0=
Byggeriet sluttede i 1963.
Gang i tilbygningen.
