Følg migogvejen på Facebook  

Sporarbejde på stationen i Lunderskov spænder ben for en del af lørdagens veterantogkørsel i forbindelse med jernbanens 150 års jubilæum.

Turen bliver kortere end ventet.

 

(læs videre under annoncen)

BKV - events 24

(tryk på annoncen og se mere)

 

Det er »Veterantog Vest«, der står for kørslen, og de har i dag modtaget en kedelig melding om, at sporarbejdet ved Lunderskov trækker ud, så veterantoget kan ikke komme til Lunderskov på lørdag.

De mange interesserede, der har bestilt de gratis billetter, går dog ikke glip af turen - den bliver bare lidt kortere.

De to planlagte ture kommer til at gå mellem Bramming og Vejen, og der bliver så i stedet et ophold i Vejen, inden toget kan returnere.

Den første kørsel når stationen i Vejen klokken 09.31, og det har fået Modulsammenslutningen til at udvide modeltogskørslen i stationsbygningen.

- Folk skal have mulighed for at komme ind og se vores modeltog og de plancher, der er stillet op, så i stedet for at starte modeltogene klokken klokken 11, kører vi på vores udstillingsmoduler fra klokken ni, fortæller Modulsammenslutningens formand, Leif Christensen.

migogvejen bragte tidligere en artikel om udstillingen: https://migogvejen.dk/byer/vejen/10892-modeltog-i-stationen?highlight=WyJtb2R1bHNhbW1lbnNsdXRuaW5nZW4iXQ==

 

 

 

nyhedsbrev luft