- Detaljer
- Leif Christensen
Et par unge tyveknægte var i nat på spil i Bække.
Og blev observeret af et vidne, der kan beskrive dem.
- Og vi hører gerne yderligere fra folk, der har set noget eller har kendskab til de to drenge, fortæller politiets vagtchef til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi får klokken 6.46 en henvendelse fra en borger, der en times tid tidligere bemærkede to drenge på Møllevænget, og anmelderen mener, de virkede mistænkelige og gik og kiggede ind.
Drengene beskrives som 15-16 år. Den ene var omkring 180 cm høj og lys i huden og bar en sort hættetrøje og en halsedisse. Den anden er lidt mindre omkring 170 cm. Han havde mørkt hår og er mellemøstlig af udseende. Han var også iført en sort hættetrøje og en halsedisse.
Politiet har fået anmeldelse om foreløbig ubudne gæster i to biler på Teglvænget - den ene klokken 03.20.
- Bilerne var ulåste, og i den ene er der stjålet kontanter i form af mønter, mens der fra den anden er stjålet et ældre navigationsanlæg af mærket tom-tom, fortæller politiet.
I Brørup var der i løbet af uges tid besøg i omkring 30 biler, og beskrivelsen af drengene fra Bække kan minde om politiets udmelding fra Brørup.
Politiet hører gerne mere på 114.
(Genrefoto: migogvejen©)




















