Rødding Auto - topannonce Sommerhus til salg - forårsfoto

Vi har rigtig gode og velfungerende ungdomsuddannelser i Vejen, og det skal der fortsat være.

 

Sådan lyder det i et debatindlæg fra det lokale medlem af Folketinget, Troels Ravn (A), hvor han fortsætter:

 

- Jeg har fra Undervisningsministeriet modtaget nogle tal, som vi er nødt til at reagere på.

Gymnasierne modtager tilskud pr. elev - taxametertilskud kaldes det.

I 2021 modtager 26 gymnasier beliggende udenfor de store byer et særligt udkantstilskud.

Bygget på forventninger om befolkningsudviklingen i de kommende år, vil disse 26 gymnasier opleve et fald på op til 25 procent i 2030 på tilskuddene.

For Vejen Gymnasium & HF forventes taxametertilskuddet at udvikle sig med et fald på 22 procent i 2030.

Faldende elevtal er en udfordring for gymnasierne i de mindre byer. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi på Christiansborg skal se på taxameterordningen og elevfordelingen, og målet er, at regeringen lander en aftale inden sommerferien.

- Det er en politisk beslutning, om vi vil have nærhed og lokale ungdomsuddannelser, og derfor handler regeringen nu. Det har afgørende betydning for en by som Vejen og for Vejen Kommune, at vi har gode og velfungerende ungdomsuddannelser.

Når eleverne bliver færre, bliver pengene det også – derfor skal vi se på det aktivitetsuafhængige tilskud.

- Det betyder rigtig meget for de unge, at der ikke er lange afstande og transporttid til uddannelsesstederne, og det betyder meget for målsætningen om, at vi skal have alle unge til at tage en ungdomsuddannelse, og så betyder det også meget for erhvervslivet og bosætningen i kommunen.

- Vi kommer også til at se på elevfordelingen mellem gymnasierne. Siden selvejereformen i 2008 har de store uddannelsessteder i eksempelvis Esbjerg, Vejle og Kolding haft mulighed for at forøge deres kapacitet og uden begrænsninger kunnet oprette klasser på de forskellige årgange. Det har givet en ulig konkurrence, som vi skal have stoppet.

(Genrefoto: LLN Press©)

troels ravn pr 

 

»Regeringen ønsker en ny dagsorden for land og by udfordringerne«.

Sådan skriver det lokale folketingsmedlem, Troels Ravn, i en kommentar til det tidligere debatinlæg fra folketingsmnedlem Anne Matthiesen (V).

Indlægget lyder således:



En sag kan som bekendt altid ses fra mindst to sider. Sådan er er det i høj grad også i politik, hvor Anni Matthiesen (V) i sit indlæg på migogvejen 31. marts giver sin vurdering af regeringens politik.

Det kræver naturligvis en replik.

Baggrunden for debatten er den, at Jacob Ellemann-Jensen i forbindelse med et besøg i lokalområdet har udtalt, at generationsskiftet i landbruget er blevet en stor udfordring som følge af, at den socialdemokratiske regering har hævet bo- og gaveafgiften fra til 15 pct.

Det er imidlertid sund fornuft og god politik, at vi nu ruller en skæv skattelettelse tilbage fra Løkkes VLAK-regering, som gav de mest velhavende mennesker i vores samfund 1 mia. kroner i skattelettelse.

Hermed har vi nemlig fundet finansieringen til at stoppe de borgerliges besparelser på bl.a. skoler og ungdomsuddannelser – besparelser, som kostede landdistrikterne og lokale uddannelser millioner af kroner. Og samtidig har vi også kunnet få flere sygeplejersker og pædagoger samt et velfærdsløft i kommunerne med flere resurser til ældrepleje.

Regeringen er dog enig i, at det er vigtigt med et generationsskifte i landbruget, og derfor har vi fået vedtaget en ny pantebrevsmodel, som styrker likviditeten hos både sælger og køber, når der handles landbrug.

Pantebrevsmodellen nævner imidlertid hverken Ellemann-Jensen eller Matthiesen, hvilket må undre, al den stund, at modellen har været et stort ønske hos landbrugets organisationer – bl.a. har Sydjysk Familielandbrug været en stor drivkraft.

Derimod skriver Anni Matthiesen, at regeringen gør Danmark fattigere, har gennemført øgede afgifter og skatter for 12 mia. kroner og fører en landdistriktsfjendsk politik.

Postulaterne kræver dog et nærmere eftersyn, og det kan undre, at Venstre fremhæver netop landdistrikterne, idet Lars Løkke, med sine reformer af kommunerne, sundhedsvæsenet, domstole, politi og uddannelserne, stod for en historisk voldsom centralisering af Danmark.

Derfor ønsker den socialdemokratiske regering en ny dagsorden for land-by udfordringerne.

Vi skal have et Danmark i balance i forhold til vækst og udvikling. Vi skal have bosætning, virksomheder og arbejdspladser i hele landet. Borgerne skal sikres ordentlig lægedækning og sundhed, uanset hvor vi bor i landet.

Vi skal have uddannelser flyttet ud og en ordentlig infrastruktur, der binder landet sammen.

Og vi er startet.

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny udligningsreform mellem kommunerne, der giver landkommunerne langt bedre økonomisk bæredygtighed.

Regeringen har også for nyligt lavet en ny aftale for politiet, der bl.a. sikrer 20 nye nærpolitienheder – bl.a. i Billund Kommune. S, DF, RV, EL, SF, NB og C er med i aftalen. Men det er Venstre ikke. Uforståeligt, at et parti, der skulle arbejde for landdistrikterne, ikke kan være med til, at vi skal have 450 flere betjente – et mere synligt politi og øget lokal tryghed, samt større rum for lokale løsninger.

Årsagen skulle efter sigende være, at aftalen betyder, at prisen på våbentilladelser, pas og køreprøver stiger og dermed er i strid med Venstres eget skattestop!

Og lad mig derfor slutteligt nævne lidt om Matthiesens påstand om skatte-og afgiftsstigninger for 12 mia. kr.

Regeringen vil et mere retfærdigt og grønnere Danmark. Regeringen gennemfører derfor nogle målrettede afgifts- og skattestigninger.

Der er således ikke vedtaget skattestigninger for almindelige indtægter. Der er ro om skatten på arbejde, boligskatten og skatten på pension.

Få mennesker, velhavere, virksomhedsarvinger og mennesker, der tjener rigtig mange penge på aktier og lignende, har derimod oplevet skattestigninger.

Derudover har regeringen som nævnt gennemført målrettede afgiftsstigninger, der fremmer grøn omstilling, forbedrer miljøet og reducerer rygning. Plastikposer og cigaretter er eksempelvis blevet dyrere.

Det er i øvrigt påfaldende, at Venstre faktisk ønskede højere afgiftsstigninger på cigaretterne end dem, regeringen gennemfører!

I forhold til omstillingen til en mere grøn bilpark er det afgørende, at vi tager hensyn til, at der er forskellige kørselsbehov rundt om i landet. Jeg er rigtig glad for, at vi har fjernet de store millionrabatter på luksus-elbilerne, som VLAK-regeringen indførte. Til gengæld kan du nu købe en billigere elbil i mellemklassen – ligesom det i en årrække kun bliver marginalt dyrere at køre i en benzin eller dieselbil i forhold til i dag.

Den grønne omstilling er vigtig, men folks pengepung skal kunne følge med.

Som skatteordfører er jeg også rigtig glad for, at vi nu baner vejen for en grøn omstilling af dansk erhvervsliv. Det gør vi ved at give øgede fradrag ved grønne investeringer for cirka seks milliarder kroner i årene 2021 til 2025. I Sydjylland kan især mange små og mellemstore industrivirksomheder – samt landbruget - drage fordel af ordningen.

Men den skattelettelse blev vist heller ikke nævnt af hverken Ellemann-Jensen eller Matthiesen i deres indlæg.

 

Tidligere indlæg i debatten:

https://migogvejen.dk/nyheder/debat/4989-landdistriktsfjendsk?fbclid=IwAR3B8nXjriQGiUT4O5ErIylwTK2MRR1RZ8FFXcssuUy5oCM-ygXMMxIX0zg

https://migogvejen.dk/nyheder/debat/4977-vaekst-er-vigtig

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/4965-politikere-i-stalden

Du kan læse alle debatindlæg på migogvejen.dk her:

https://migogvejen.dk/nyheder/debat

 

Socialdemokratiet fører en landdistriktsfjendsk politik – og gør hele Danmark fattigere.

Sådan lyder overskriften i et debatindlæg fra folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) som kommentar til indlægget fra Troels Ravn.

Indlægget lyder sådan her:

 

»Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, har et indlæg i avisen, hvor han forsvarer den socialdemokratiske regerings tredobling af afgiften på generationsskifte i familieejede virksomheder. Det gør han under overskriften »Vækst er vigtig«, selvom Ravn udmærket godt ved, at tredoblingen af afgiften netop hæmmer væksten – særligt i vores landdistrikter.

Ravns indlæg kommer efter, at jeg sammen med Venstres formand og Venstres næstformand besøgte familien Mamsen på Toftegård, som står til at skulle gennemføre et generationsskifte de kommende år.

Sandheden er, at den socialdemokratiske regerings tredobling af afgiften på generationsskifte i familieejede virksomheder ikke kun skaber massiv usikkerhed blandt de virksomheder – herunder mange danske landbrug – der de kommende år står til at gennemføre et generationsskifte. Det vil også koste danske arbejdspladser.

Desværre risikerer Socialdemokratiets ekstra skattesmæk til familieejede virksomheder at ramme yder- og landdistriktskommunerne hårdest. Det er i øvrigt noget, som fagbevægelsen tidligere har advaret imod. For tre ud af fire private arbejdspladser udenfor de store byer er placeret i virksomheder, som enten er familieejede eller ejerledede.

Og så er det vores små og mellemstore virksomheder, som i særlig grad bliver påvirket af den ekstra skat fra den socialdemokratiske regering. Det er håndværkeren. Den lille restauratør. Og landmanden, der bliver ramt.

Vi ved, at en meget stor del af alle landbrugsbedrifter i Danmark vil få behov for et ejerskifte indenfor de næste 10 år. Det betyder, at dansk landbrug risikerer at blive særligt hårdt ramt af Socialdemokratiets skattestigning.

Det bekymrer mig meget, at Socialdemokratiets skatteordfører kan tale om, at »Vækst er vigtig«, når Socialdemokratiet netop sender en ekstra regning ind til danske landmænd, der står til at skulle overdrage gården til næste generation. Det bekymrer mig, når Socialdemokratiet samtidig har gennemført snart 40 skatte- og afgiftsstigninger siden folketingsvalget for omkring to år siden. Der er tale om en ekstra skatteregning på samlet 12 mia. kr.!

Og samtidig har regeringen gennemført initiativer, som betyder, at Danmark samlet bliver knap 12 mia. kr. fattigere. Den socialdemokratiske regering er den første regering i to årtier, der aktivt gør Danmark fattigere. Der er ikke meget vækst over det, som Ravn ellers taler om.

Socialdemokratiets landdistriktsfjendske politik stopper desværre ikke her.

Den socialdemokratiske regering har valgt at finansiere sin såkaldte »grønne vejtransportaftale« ved at hæve bilafgifterne. Det vil især ramme hårdt i landdistrikterne, hvor der er et andet kørselsbehov end i byerne.

En af regeringens første gerninger var desuden at rive den fuldt finansierede infrastrukturaftale i stykker, som den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti havde indgået. Det var en plan, som ellers skulle have bundet Danmark bedre sammen og understøttet mulighederne for vækst og bosætning i bl.a. vores landdistrikter. Vi har endnu ikke set skyggen af et alternativ til en plan fra regeringen.

Og så har Socialdemokratiet forsøgt at skrotte den succesfulde bredbåndspulje. Imens har mange danske adresser over hele landet desværre fortsat dårligt internet og dårlig mobildækning.

Og sådan kunne jeg desværre blive ved.

Venstre vil en anden vej. Vi vil skabe vækst, bosætning og udvikling i hele landet. Vi vil gøre Danmark rigere og stærkere.

Hvis Troels Ravn virkelig mener det, når han taler om at skabe vækst i vores landdistrikter, så lad os starte med at tilbagerulle tredoblingen af afgiften på generationsskifte i familieejede virksomheder. Venstre er klar.

 

Her kan du se debatindlægget fra Troels Ravn, som Anni Matthiesen nu kommenterer:

https://migogvejen.dk/nyheder/debat/4977-vaekst-er-vigtig

Du kan læse alle debatindlæg på migogvejen.dk her:

https://migogvejen.dk/nyheder/debat

 

 Det lokale Folketingsmedlem, Troels Ravn, der er skatteordfører for Socialdemokratiet i Folketinget, kommenterer et tidligere indlæg på migogvejen.

Under overskriften »Niels skal kunne overtage sine forældres gård« skriver han:


For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi skaber gode vilkår for vækst i hele landet. Vores virksomheder skal have solide rammevilkår, således at vi kan skabe arbejdspladser, og således at der er et incitament for mennesker til at være iværksættere og tage et initiativ. Virksomhederne skal naturligvis også fortsat have gode muligheder for at kunne sælges eller gå i arv.

I vores landdistrikter har det stor betydning, at der kan ske et generationsskifte, og unge landmænd kan overtage et landbrug og finansiere købet.

Jeg er derfor rigtig glad for, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget sidste år vedtog en ny sælgerpantebrevsmodel, som giver en økonomisk håndsrækning til unge landmænd.

Politik er et holdspil, og pantebrevsmodellen kom i hus efter et forløb, hvor Sydjysk Familielandbrug utrætteligt har presset på. Sammen med foreningens formand, Antoni Stenger, og Hans Chr. Schmidt (V) har jeg holdt kaffemøder på Christiansborg om sagen.

En gård i Danmark er ofte så dyr, at det kan være svært for nye, unge landmænd at rejse den nødvendige finansiering. Med den nye model kan sælger og køber oprette et sælgerpantebrev, så beskatningen sker over en periode på op til 10 år i takt med, at afdragene betales. Dermed vil køberen have bedre mulighed for at optage lån i banken, fordi sælgeren har taget en del af risikoen.

Dermed gør vi det nemmere at lave et generationsskifte, fordi sælger får forbedrede skattevilkår, og køber nemmere kan optage lån i banken, og dermed bidrager vi til, at vi har landdistrikter, hvor der er jobs, skoler, aktivitet og bosætning. »Et Danmark i balance«.

Og hvorfor nævner jeg sælgerpantebrevet?

Det gør jeg, fordi Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har været på besøg i lokalområdet – hos Ninna og Peter Mamsen, Toftegård, ved Sdr. Hygum. Her er det planen, at der skal ske et generationsskifte, og sønnen Niels skal overtage gården.

mig og Vejen har dækket besøget, og jeg har kunnet læse, at der ved besøget blev drøftet, hvilke muligheder, der er for at lave et generationsskifte.

Og det mener jeg, er et relevant emne, for vi skal have vækst og udvikling i landdistrikterne – bosætning, skoler, virksomheder, arbejdspladser – og her spiller vores landbrug en stor rolle. Niels skal kunne overtage sine forældres gård, når tid er.

Ellemann-Jensen nævnte tilsyneladende ikke vedtagelsen af pantebrevsmodellen, hvorimod regeringens ændring af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte får masser af omtale. Det emne vil jeg også gerne sætte ind i en socialdemokratisk synsvinkel.

Den borgerlige regerings – Løkke og VLAK, lempelse af bo- og gaveafgiften gav skattelettelser for én milliard kroner til mennesker, der i forvejen har mest. Med nedsættelsen af afgiften til 5 pct. I 2017 blev de absolut mest velhavende danskere voldsomt økonomisk begunstiget.

Jeg mener, den politik er helt skæv.

Skattelettelsen blev nemlig betalt ved store besparelser på velfærden og de unges uddannelse. Eksempelvis kostede det såkaldte omprioriteringsbidrag millioner af kroner i besparelser for skoler og ungdomsuddannelserne i Vejen kommune. Besparelser som særlig gjorde ondt i landdistrikterne, hvor elevgrundlaget er sårbart, og besparelserne slår særligt hårdt.

Frem mod valget juni 2019 sagde Socialdemokratiet det klart.

De skattelettelser vil vi rulle tilbage til niveauet før 2017 – i øvrigt et niveau – 15 pct., som de borgerlige selv havde vedtaget.

Vi kan nemlig bruge pengene mere fornuftigt og langt mere rimeligt. Vi vil investere i det, der betyder noget for de fleste mennesker – og som også har kæmpe betydning for virksomhedernes – og landbrugets rammevilkår – investering i børn og unge mennesker, investering i skole og uddannelse, i opkvalificering. Investering i arbejdspladser og investering i kernevelfærd.

Og det har vi så gjort.

Som skatteordfører var jeg selv på talerstolen, da forslaget i december 2019 blev 1. behandlet i Folketingssalen og siden vedtaget. Vi gjorde det med åbne øjne og et åbent sind – vi er glade for at kunne dreje vores samfund og fællesskab i en ny retning – og samtidig sikrede vi også økonomien til ansættelse af flere sygeplejersker og pædagoge, samt et løft af vores ældrepleje i kommunerne.

Og slutteligt er det vigtigt for mig at understrege, at afgiftsforhøjelsen fra fem til 15 pct. ved et generationsskifte ikke trækker tæppet væk under vores virksomheder. Derfor sikrede vi med lovændringen et retskrav på henstand, så afgiften altid kan betales gradvist over 30 år. Det vil sikre, at likviditeten kun påvirkes i mindre grad.

Men det nævnte Jakob Ellemann-Jensen nok heller ikke noget om ved sit besøg i Sdr. Hygum.

 

Kommentarerne fra Troels Ravn kommer efter denne omtale på migogvejen:

https://migogvejen.dk/nyheder/erhverv/4965-politikere-i-stalden

 

Byrådsmedlem Knud Peter Wad (C) reagerer på debatindlægget fra Marion Mortensen (V) om politikernes principfasthed eller mangel på samme:

Han skriver i kommentaren:

 

Marion Mortensen mener, at Venstre ikke er principfaste.

Det er helt okay med mig.

Men at mene, at borgene i Vejen kommune skal finansiere en rundkørsel ved Kærvej/Esbjergvej uden først at undersøge, om pengene er bedre brugt andre steder, er ikke en ordentlig forvaltning af skattekronerne!

Pengene kun kan bruges en gang, og større investeringer tages op til budgetforhandlingerne. Her kan vi vurdere, hvor vi får mest trafiksikkerhed for pengene og ikke træffer beslutninger på Venstres mavefornemmelser eller personlige ønsker, blot fordi der viser sig at være lidt penge i kassen.

Er alle enige om, at der skal laves en rundkørsel ved Kærvej?

Det må stå for Marions egen mening at postulere det.

Det er sund fornuft at få forskellige scenarier belyst, så vi kan sætte ind med trafiksikkerhedsforanstaltninger der, hvor det giver mest værdi.

Derfor stemte jeg imod en rundkørsel.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at bruge pengene med sund fornuft til gavn for borgerne og ikke bruge borgernes skattekroner på feel good- projekter.

(Foto: Privatfoto)

 

Kommentaren fra Knud Peter Wad kommer på baggrund af debatindlægget fra Marion Mortensen:

https://migogvejen.dk/nyheder/debat/4912-principfast-eller

 

 

Byrådsmedlem for Venstre, Marion Mortensen, Gesten, undrer sig over byrådskollegers principfasthed eller det modsatte i sager omkring rundkørsel og accept til idrætshal om låneoptagelse.

I et debatindlæg skriver hun:


»Den danske ordbog fortolker ordet »princip« således:
»Grundlæggende regel eller norm, som nogen bevidst følger med hensyn til holdning eller adfærd i konkrete sammenhænge«.

På online-byrådsmødet tirsdag 9. marts 2021 var principper eller mangel på samme i fokus.

Et flertal af byrådets politikere havde »princip« som begrundelse for at gå imod forslaget om at bruge et overskydende beløb fra udvidelsen af Kærvej ved Brørup til at få lavet en rundkørsel i krydset Kærvej/Esbjergvej. Principielt skal overskuddet retur til fælleskassen. Anlægsønsket kan derefter at komme med i et nyt budgetår, hvis byrådet beslutter det.

I Venstre ønskede vi at få den rundkørsel lavet nu, som alle i øvrigt er enige om skal laves (engang).

Der er allerede gang i maskiner og ekspropriationer, men der mangler et mindre beløb for at fuldføre projektet.

I øvrigt er en stor del af det overskydende beløb allerede budgetteret til ombygning af krydset. Hvorfor skal de tilbage i kassen?

Vi kunne spare 350.000-450.000 skattekroner ved at lave rundkørsel sammen med udbygningen af Kærvej. Dermed kun genere trafikanter og jordejere en gang.

På samme byrådsmøde, seks punkter længere nede i dagsordenen, ser de selvsamme politikere, pludselig bort fra deres ellers så principfaste holdninger. Her handlede punktet om et låneoptag, som Rødding Centret ønskede at få byrådets accept på. I byrådet har vi et »princip« om, at hallerne ikke skal gældsætte sig? Hele byrådet accepterede pudsigt nok låneoptaget.

Det er godt med principper, men nogle gange skal man også lade fornuften råde og se på, hvad der sker i den virkelige verden.

I Venstre har vi selvfølgelig også vores principper, men de står ikke over alt andet. Vi forholder os pragmatisk, økonomisk ansvarligt og realistisk til, hver enkelt sag, der behandles i byrådet.«

(Foto: PR-foto)

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft