
- Detaljer
- Leif Christensen
350 mennesker var onsdag aften samlet til møde om den planlagte energipark i Revisning.
Vejen Kommune inviterede alle interesserede til borgermøde, men en læser stille et stort spørgsmålstegn ved mødet.
Tina Pedersen, der bor på Rugholmvej 21, har sendt et åbent brev til borgmester Frank Schmidt-Hansen og resten af byrådet for at pointere, at det var mere et informationsmøde end et et borgermøde.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Hun er meget bekymret over mødet. Hun skriver følgende:
»Kære borgermester og medlemmer af byrådet.
Jeg skriver til jer, forbi jeg er dybt bekymret efter borgermødet i Gesten Fritidscenter . 27 november.
Inden mødet havde jeg håbet på, det var et dialogbaseret møde og ikke blot, at kommunen havde mulighed for at fremme deres synspunkter og komme med forskellige oplæg.
Vi som borger havde ikke mulighed for at komme med vores spørgsmål eller give udtryk for vores bekymringer.
I havde sørget for, at vi blev informeret i stedet og lagt et stramt program, hvor der ikke var afsat den nødvendig tid til spørgsmål.
Så det var et informationsmøde og ikke et borgermøde. Jeg følte mig som statist til mødet.
Det må være en ommer, så vi får vores borgermøde, og at I lytter til os, hvilket borgmesteren nævner, at han gerne ville.
Jeg sidder tilbage med en følelse af, at fordi vi er ordentlige mennesker og vi ikke afbryder jer, og vi går ind med et åbent sind og holder den ordentlige tone, og at vi følger jeres dagsorden, som er lagt for mødet, at det desværre nok bliver tolket, som at der ikke er en modstand, eller der ikke er en protest imod energiparken.
Så hvornår er datoen for et borgermøde og ikke informationsmøde.
For det må da være en fejl, at I kalder det et borgermøde.
Jeg ser frem til at modtage datoen for borgermødet«, skriver Tina Pedersen.
migogvejen deltog i mødet i Gesten Fritidscenter og skrev følgende:
https://migogvejen.dk/byer/gesten/11200-stilhed-for-stormen
Borgmester Frank Schmidt-Hansen (V) og byrådskollegerne har modtaget et åbent brev efter mødet onsdag aften.