Masser af modeltog er i dag blevet luftet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Modulsammenslutningen fra Gesten var på plads, da der igen blev holdt modeltogmesse i Arena Syd i Vamdrup.
Otte af klubbens medlemmer havde flyttet modulerne til Vamdrup, og der blev kørt flittigt.
- Det er et rigtig hyggeligt sted at være med, og vi håber da at blive inviteret igen næste år, lyder det fra Modulsammenslutningens formand, Leif Christensen.
Han glæder sig også over, at corona-restriktionerne nu er væk, så der er mulighed for alle at komme i klubben og køre, bygge - og snakke.
Det var endnu engang John Ferslev, Andst, der trak i trådene og glæder sig over messen.
- I fjor måtte vi aflyse grundet coronaen, så det er dejligt at kunne køre igen, siger John Ferslev til migogvejen.
Han glæder sig over den store interesse for messen, der bød på både kørsel, som bl.a. Modulsammenslutningen gjorde, og salg af tog og tilbehør.
600 betalende gæster var på plads, og dertil kommer en del børn.
John Ferslev har allerede sat dato på for den næste messe. Modeltogs-Messen afvikles igen 17. september næste år.
(Fotos: migogvejen)
John Ferslev glæder sig over opbakningen til dagens modeltogsmesse. (Foto: migogvejen©)