I disse corona-tider er det mere undtagelsen end reglen, hvis arrangementer afvikles.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Ting aflyses på stribe, og anderledes er det ikke for den lokale modeltogsklub, Modulsammenslutningen.
- Vi plejer at stille vores moduler op og køre i Gesten Fritidscenter her i weekenden i uge 46, men det har vi desværre været nød til at aflyse, fortæller formanden, Leif Christensen.
Klubben har ikke annonceret med weekendens kørsel, men det er et arrangement, der er ved at være kendt.
- Jeg har faktisk fået flere henvendelser, om vi kører, men vi holder altså stille. Det viser omvendt, at der er stor interesse for vores lille hobby, noterer Leif Christensen.
Årsagen til aflysningen er naturligvis forsamlingsforbuddet på max 10 personer, som Modulsammenslutningen ikke ville kunne overholde.
- I klubregi oplever vi det samme, så vi har været nød til at lave restriktioner for deltagelsen ved vores klubaftener, siger Leif Christensen videre.
Modulsammenslutningen holder til i Gesten.
(Arkivfoto: LLN Press©)