Følg migogvejen på Facebook  

Et flystyrt i sommer har fået Kolding Flyveklub - svæveflyveklubben i Gesten - til at skærpe undervisningen.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 IT El Teknik

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Som følge af dette havari indførte svæveflyveklubben en grundigere gennemgang af startproceduren med hver enkelt flyveelev, når flyveeleven under dobbeltstyring selv var klar til at udføre starterne, skriver Havarikommissionen i sin  rapport.

Et svævefly forulykkede 7. juni klokken 12.30, men de to personer slap uskadte fra havariet, der skete klokken 12.30.

Til gengæld skete der skader på svæevflyet.

Om styrtet skriver Havarikommissionen:

»Svæveflyet med en flyveinstruktør og en flyveelev ombord startede fra bane 28 ved hjælp af en spilstart.

Da svæveflyet under stigning var cirka 10-15 meter(m) over jorden, bemærkede flyveinstruktøren, at svæveflyet ikke længere blev trukket frem, fordi spilstartswiren var blevet slap.

Flyveinstruktøren flyttede hånden fra luftbremse til udløserhåndtaget og frakoblede svæveflyet fra spilstartswiren.

Samtidigt med, at flyveinstruktøren havde hånden fremme ved udløserhåndtaget, udfældede flyveeleven luftbremserne fuldt ud og skubbede styrepinden helt frem.

Flyveinstruktøren indfældede luftbremserne, men nåede ikke at rette svæveflyet op, før næsen på svæveflyet ramte jorden hårdt i en stejl vinkel.

Svæveflyet ramte jorden med næsen herefter næsehjulet, hovedhjulet og halepartiet.

Svæveflyet kom i luften igen og fløj 16 m, før hovedhjul og højre vinge ramte jorden.

Svæveflyet fløj herefter yderligere 13 m, før svæveflyet ramte jorden på hovedhjulet og næsehjulet.

Landingsafløbet skete over ca. 16 m, hvor svæveflyet ændrede retning mod højre.

Svæveflyet kom til et fuldt stop ca. 258 m fra svæveflyets startpositionen.

Havariet skete i dagslys og under visuelle vejrforhold (VMC).«

(Genrefoto: LLN Press©)

 

Havarikommissionens rapport kan læses her:

https://havarikommissionen.dk/media/12703/2020-218.pdf