- Starten på en tradition.
Sådan lød det forud for første udgave af Gesten Togmesse fra arrangørerne.
Og sådan bliver det, for der er nu sat dato for messerne fire år frem.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Vi blev ganske enkelt overrumplet med besøg. Et kvarter inden åbningen stod folk i kø for at komme ind, fortæller Henrik Friis Clausen og Leif Christensen.
Derfor kan der allerede nu sættes kryds i kalenderen ud for søndag i uge 46 i fire år mere præcist 15. november i år.
Arrangementet bød på flere end 400 gæster, og det er langt over forventningen.
- Vi har fået masser af ros for messen, og vi glæder os allerede til næste gang, noterer arrangørerne, der fik hjælp fra bl.a. den lokale modeltogsklub i Gesten, Modulsammenslutningen, til opstilling, afvikling og oprydning.
Folk i byen var heller ikke i tvivl om, at der skete noget i Gesten Fritidscenter den søndag. Der var nærmest biler overalt i byen, selvom der for en weekend var lavet ekstra parkeringspladser ved hallen i form af køreplader.
Messen byder på både professionelle og private sælgere og forskellige kørende anlæg.
- Der var mulighed for at se modeltog i forskellige størrelser, og flere klubber var præsenteret med deres anlæg, og målet er at få plads til flere anlæg næste år, lyder det fra de to arrangører, der tog over og lavede en lokal togmesse, efter den tilsvarende messe i Horne lukkede efter 25 år.
(Fotos: H.E. Haulrich©)
migogvejens omtale af togmessen:
https://migogvejen.dk/byer/gesten/12835-starten-pa-en-tradition
https://migogvejen.dk/byer/gesten/12843-flere-pladser
Fakta om de forestående messer:
- 15. november 2026
- 21. november 2027
- 19. november 2028
- 18. november 2029





















