I morgen kommer der igen liv i Gesten Børnecenter efter corona-nedlukningen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Det bliver dog ikke på helt samme vis som inden weekenden, hvor en elev blev testet positiv med corona.
- Vi skærper sikkerheden yderligere, fortæller centerleder Janus Lynggaard til migogvejen.
Som andre steder har der været passet på, men fundet gør, at der nu ses mere på sikkerheden.
- Personalet har været samlet i dag for at drøfte situationen, og vi skærper sikkerheden. Det er noget praktisk om at komme ind og ud, så vi ikke får så meget trafik på gangene om morgenen. Det er egentlig ikke et krav, men vi vil gøre, hvad vi kan for at forhindre smitte, påpeger Janus Lynggaard.
- Jeg er glad for, det lysner, og der er heldigvis ikke flere, der er testet positive, noterer lederen.
Han fortæller samtidig, at der er en medarbejder, der ikke møder i morgen. Det har været vanskeligt at få tid til at blive testet. Nu skulle alle dog være testet en gang, og i dag skal de testes igen.
- Fredag skulle vi have været på vikingeskole i Jels, men det har vi aflyst. Vi skal ikke samle eleverne i busserne, og vi ændrer også programmet for forældremøderne. Nogle udskydes, og ellers opfordrer vi til, at der kun kommer en forælder pr. barn, forklarer Janus Lynggaard.
Han glæder sig samtidig over, at drengen, der blev testet positiv, er i bedring. Han blev syg og blev testet, og det viste sig, at han var ramt af corona - en prøve, der fik skolen til at lukke ned i tre dage.
(Fotos: LLN Press©)
migogvejen har dækket lukningen af Gesten Børnecenter:
https://migogvejen.dk/nyheder/gesten/3911-faelles-kamp-mod-coronaen
https://migogvejen.dk/nyheder/gesten/3907-skole-ramt-af-corona
Centerleder Janus Lynggaard glæder sig over, at det lysner i Gesten Børnecenter, så eleverne kan komme tilbage i morgen.