Følg migogvejen på Facebook  

Byggegrunde har i mange år været en mangelvare i Gesten, og borgerne blander sig nu for alvor i fremtiden.

Det skete i eftermiddag, hvor tre repræsentanter fra byrådet afleverede underskrifter til borgmester Egon Fræhr (V) på rådhuset i Vejen.

 

(læs mere under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Det var tre repræsentanter for Gesten Lokalråd, formanden Steffen Christensen, Sille Raun og Claus Grynderup, der havde fået et møde med borgmesteren.

Her afleverede de 285 underskrifter fra folk i området. Mennesker, der er utilfredse med det oplæg til byggegrunde, der er i udkastet til kommuneplanen for Vejen Kommune 2021-2033.

Politisk er der tidligere lagt op til, at der skal etableres kommunale byggegrunde ved Stilundvej i Gesten, men der er strid om, hvor meget jord, der skal købes.

Flertallet i økonomiudvalget ønsker alene at købe jord til byggegrunde, mens mindretallet bestående af tre Venstre-medlemmer mener, der skal købes både 4,5 hektar til udstykning og 12,5 hektar til et rekreativt område.

»Området, som i kommuneplanen 2021-2033 er lagt ud til nye byggegrunde i Gesten, er utilstrækkelig. Vi vil gerne sikre den positive udvikling, som Gesten oplever i denne tid. En udvidelse af Gesten vil gavne lokalområdet og få  Gesten til at være attraktiv for nytilflyttere. Planerne for fremtidige udvidelser skal give mening og være tydelige. Derfor mener vi i Gesten, at området skal udvides og dermed være klar i kommuneplanen, når der skal udstykkes yderligere byggegrunde«, lyder det bl.a. i det høringssvar, der er sendt til kommunen.

Borgmester Egon Fræhr takkede for besøget og indsigelserne uden at gå ind yderligere drøftelser.

- Ønsket om byggegrunde i Gesten har været der i mange år og er velbegrundet, og der er potentiale i Gesten. Byen har en super beliggenhed tæt på motorvej og Kolding. Havde der været byggegrunde, havde der helt sikkert været solgt nogle, konstaterede Egon Fræhr.

Nu håber lokalrådet og folk i området, at kommuneplanen ændres.

- Hovedbudskabet er, at der ikke er tilstrækkeligt med det lille område. Der skal være mulighed for plads mange år frem, påpeger Steffen Christensen.

Udkastet lyder på, at der skal laves grunde nærmest Stilundvej, og der skal stadig være landbrug i området bag - og dermed trafik med landbrugsmaskiner gennem villakvarteret.

»Der ikke mange småbørnsfamilier, der ønsker store landbrugsmaskiner, herunder gyllevogne, plove, traktorer og andre maskiner igennem et lukket villakvarter«, lyder det i høringssvaret, der henvises til nedenfor..

Høringssvaret bliver nu en del den politiske behandling, og kommuneplanen skal være færdig inden årets udgang.

(Foto: migogvejen©)

  

 

høringssvaret, som 285 har skrevet under på, kan findes i sin helhed her:

http://gestensogn.dk/wp-content/uploads/2021/06/Gesten-Lokalr%C3%A5ds-H%C3%B8ringssvar.pdf

 

migogvejen har tidligere skrevet om den mulige udstykning af byggegrunde i Gesten:

https://migogvejen.dk/nyheder/gesten/4657-fordrejer-sagen

https://migogvejen.dk/nyheder/gesten?start=10

https://migogvejen.dk/nyheder/gesten?start=20

https://migogvejen.dk/nyheder/gesten/4619-strid-om-jorden

 

gesten lokalråd 21 02

Lokalrådets formand, Steffen Christensen, skriver under i forbindelse med besøget hos borgmesteren, mens Sille Raun og Claus Grynderup ser på.