Flere nye vandhuller til glæde for naturen er på vej rundt i kommunen.
(læs videre under annoncen)
(se, hvilke muligheder, Vejen IC byder på trods corona-krise - tryk på annoncen)
Et nyt vandhul er her i weekenden gravet ud på Storkevej 2 i Gesten.
- Vi vil gerne gøre noget for dyrelivet og biodiversiteten, fortæller Carsten Haahr, der ejer jorden, hvor hullet er gravet.
Selve arbejdet med tilladelse og det praktiske omkring arbejdet har naturkonsulent Jesper Tofft fra Ravnhøj Consult i Aabenraa stået for.
- Her i området skal vi lave seks vandhuller, og der skal også laves skovsøer i Hovborg Plantage, fortæller Jesper Tofft til migogvejen.
Han hjælper professionelle landmænd og private liebhavere med arbejdet, og han oplever en stor interesse for at øge herlighedsværdien på jordene.
I år bliver det til over 100 søer og vandhuller fra hans hånd.
- Vi skal lave 55 til efteråret og har allerede 34 næste år, fortæller Jesper Tofft.
Selve arbejdet med anlægget finansieres gennem Markus Jebsens naturpulje.
Den nye sø i Gesten er 300-400 kvadratmeter og er placeret i en mark, hvor der blev gravet både jord og ler op.
En smule vand kan allerede ses i bunden, og det ventes at tage nogle år, inden for alvor kommer vand i søen og dermed dyreliv.
Om der kan komme så meget liv i områdets søer, at der også er basis for liv i storkereden ved ejendommen på Storkevej 2, vil kun tiden kunne vise.
(Fotos: LLN Press©)