Følg migogvejen på Facebook  

Der er fuld gang i markarbejdet, og det kan ses på kørebanerne.

Det får politiet til at komme med en kraftig opfordring til både landbruget og andre trafikanter.

 

(læs videre under annoncen)

Brørup Bilcenter

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det er vigtigt, landbruget får skiltet, når der er jord på vejen, men de skal også huske at få gjort rent.

Sådan lyder det fra Richard Borring fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Mandag 16.57 fik politiet en anmeldelse om, at Gesten Skovvej ved Gesten var svinet til i forbindelse med markarbejde.

- Vi fik fat på en ansat hos firmaet, så der kunne blive ryddet op, lyder det videre.

Under markarbejdet skal der skiltes med forureningen, men er det direkte glat og fare for, at biler og motorcyklister glider ud, skal der gøres rent med det samme, påpeger Richard Borring.

Omvendt er der også lige et hint til alle trafikanter.

- Vi skal altid køre efter forholdene, understreger  Richard Borring.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies