Følg migogvejen på Facebook  

Borgerne i Gesten har længe sukket efter muligheden for at købe ledige grunde.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Nu ser det ud til at, at der endelig sker noget - foreløbig på skrivebordet.

De første streger til en ny lokalplan er tegnet.

Det handler om arbejdet med at udarbejde en ny lokalplan - lokalplan 324 - Boligformål i Gesten.

- I Gesten vurderes der at være potentiale for øget bosætning og dermed også for at understøtte Gesten som en attraktiv lokalby. På den baggrund arbejdes der bla. med at lave et nyt boligområde med en ny kommunal boligudstykning i Gesten, lyder forvaltningens indstilling til politikerne i økonomiudvalget.

I forbindelse med arbejdet med den igangværende revision af kommuneplanen forventes der udlagt et nyt rammeområde til boligformål på ca. 4,5 ha nord for Troldhedestien.

- I tilknytning hertil kan der udlægges et nyt rammeområde til rekreativt formål på ca. 12,5 ha, lyder det videre.

Boligområdet forventes anvendt til åbent lav og tæt lav bebyggelse, og det kan disponeres, så det kan byggemodnes i etaper.

- For at sikre muligheden for salgsklare byggegrunde i Gesten medio 2022 er det hensigtsmæssigt at igangsætte lokalplanarbejdet og byggemodningsskitsering med henblik på, at der umiddelbart efter kommuneplanens vedtagelse ultimo 2021 kan vedtages et lokalplanforslag. Herefter skal lokalplanforslaget i offentlig høring og endeligt vedtages, lyder det videre fra administrationen.

Hele området er i dag privat ejet, og det forventes, at Vejen Kommune skal købe arealet, der tilsyneladende får indkørsel fra Stilundvej.

Når lokalplanen er udarbejdet, skal den i offentlig høring i fire uger, og som nævnt ventes der at gå halvandet år, inden grundene er klar.

(Illustration: Vejen Kommune)

gesten kort udvidelse

Sådan ser den første illustration til et nyt boligområde i Gesten ud.