Anni Matthiesen (V) - lokalt folketingsmedlem - glæder sig over, at der er kommet en afgørelse i sagen om aflivningen af minkene.

I et debatindlæg skriver hun følgende:

»Efter tre måneders kamp med regeringen får minkavlerne endelig afklaring og dermed inden længe også endelig vished om deres økonomiske fremtidige situation.

Venstre har forhandlet en god aftale om erstatning til minkavlerne på plads.

Og Venstre og LA var de eneste to blå partier, som ikke gav op, men blev ved og ved.

Det kan minkavlerne forhåbentlig også se i den endelige aftaletekst.

Havde det ikke været for Venstre, ville rigtig mange af landets minkavlere være blevet efterladt med en kæmpe stor gæld og mange endt med at gå konkurs. Det lagde regeringen op til i deres udspil, og hvis ikke Venstres kæmpere havde bidt sig fast i forhandlingsbordet og brugt masser af timer og møder på at forhandle – ja så havde fremtiden for minkavlerne set meget skidt ud.

Der er visse ting, som jeg har brug for at understrege – nu hvor aftalen er på plads, og hvor nogen måske syntes, at der er nogle minkavlere, som får alt for stor en erstatning:

• Det var den socialdemokratiske regering, der handlede ulovligt og grundlovsstridigt, da landets statsminister Mette Frederiksen (A) på et pressemøde gav en instruks om, at alle mink skulle aflives – også avlsdyrene.
• Denne instruks blev givet trods det, at WHO, forskere og sundhedseksperter understregede, at dette ikke var deres anbefaling.
• Det er alene den socialdemokratiske regering, som har ansvaret for, at der nu skal bruges 19 mia. kroner af skatteborgernes penge til at dække omkostningerne. Beslutningen om at lukke dansk minkavl var nemlig ene og alene regeringens.

Minksagen vil nu blive undersøgt til bunds.

Det skylder vi den danske befolkning og ikke mindst de danske minkavlere.«

Det lokale folketingsmedlem, Troels Ravn (S) er glad for, at en aftale om erstatning til minkavlerne endelig er på plads.

Han skriver i et debatindlæg følgende:

»Der er her til aften, mandag, indgået en bred politisk aftale, som sikrer erstatning til minkavlere og følgeerhverv i Danmark. Og det er jeg rigtig glad for. Det har været et langstrakt og kompliceret forløb, hvor opgaven har været at finde det rigtige, fair og ordentlige niveau for en erstatning til minkavlerne. Og jeg mener, at opgaven er lykkedes - og samtidig er det positivt, at der står et stort og bredt flertal bag aftalen.

Jeg har i mit politiske arbejde gennem adskillige år haft kontakt til minkbranchen og minkavlerne.

Selv om jeg ikke er i tvivl om, at beslutningen om at aflive minkene var den rigtige - set i lyset af smittespredningen og risikovurderingen i forhold til covid-19 og sundhed for mennesker, så har det med den manglende lovhjemmel og lange forhandlinger om erstatning været et svært og hårdt forløb. Ikke mindst for minkavlerne, som har været ufatteligt hårdt ramt.

Jeg har under hele forløbet haft kontakt med lokale minkavlere. Jeg ved, hvor hårdt det har været, og nu håber jeg, at erstatningen hurtigt kan komme til udbetaling, at minkavlerne trods alt kan føle sig ordentlig behandlet og kan komme videre.

Med i aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance.

Det er en aftale til mange milliarder, som giver minkavlere og følgeerhverv en fuldstændig erstatning, og som dermed kan give minkbranchen mere ro og vished om fremtiden.

Aftalen består både af en direkte erstatning til minkavlerne og minkafhængige følgeerhverv, som ikke kan omstille deres produktion. Samtidig består aftalen også af en særlig omstillingsindsats, som bl.a. kan hjælpe medarbejderne videre i nye job og dermed understøtte udvikling, vækst og beskæftigelse i de kommuner, der er særligt berørt.

Den direkte erstatning til minkavlerne forventes at udgøre mellem 10,9–11,9 mia. kroner. Det eksakte beløb varierer, da hver enkelt minkavlers sag skal vurderes individuelt. Erstatningen skal også ses i lyset af, at minkavlerne skønnes at have gæld for omkring 8,6 mia. kr.

Hertil kommer en erstatning på mellem 3,1 - 4,1 mia. kroner til følgeerhverv, der er direkte afhængige af minkavlernes forretning samt en omstillingspulje. Herudover kommer 1,6–2,8 mia. kroner, som er udgifter til nedrivning af anlæg mv.

Alle aftalepartier er enige om, at udbetaling af erstatningsbeløb skal ske hurtigst muligt.

Alt i alt mener jeg, at det er en god aftale, der sikrer en fuldstændig og fair erstatning til minkerhvervet.

Derudover er der også tænkt økologi og skovrejsning ind i aftalen.«

Julegudstjeneste eller….?

Sådan lyder overskriften i et debatindlæg fra Henning Knudsen, der er medlem af menighedsrådet i Askov. Videre skriver han:

Julen er sammen med påsken den danske folkekirkes to største og mest travle højtider. Om få dage kimer klokkerne landet over ind til juleaftensgudstjeneste. Traditionen skal holdes i hævd, mener kirkens minister sammen med landets biskopper.

Man hævder stædigt, sikkerheden er i orden, så længe sundhedsmyndighedernes forskrifter holdes.

Viser indtil flere historier imidlertid ikke, at på trods heraf, så er det gået galt i flere kirker landet over?

Virker det ikke skræmmende, at to tredjedele  af en menighed til julesalmesang, inklusive præsten, er blevet smittet på trods af alle forholdsreglers overholdelse?

Er det her for varm en kartoffel for ministeren?

En politisk sag, hvor socialdemokratiet ikke - oven på en alvorlig minksag - skal risikere igen af få blå blok på nakken. En sag hvor kirke- og kulturministeren ikke igen skal bringe sig selv i negativ fokus i medierne.

Nu fortæller ministeren, at hun vil holde sig hjemme den 24. og undgå kirken, fordi hun har udsatte medlemmer i familien! Virker det seriøst over for de kirkelige ansatte, der i stor stil lufter bekymring for deres jobs udførelse?

Det er jo enhver frit at fravælge kirken, dog ikke for de ansatte!

Kirkeministeren imødekommer de ansattes bekymring ved at begrænse gudstjenesterne til højst 50 minutters længde samt færre salmer og nynnen i stedet for sang!

Går vi ikke i kirke juleaften for netop at synge med på julens kendte og dejlige salmer?

Endelig skal rengøring og udluftning ikke glemmes. (Næppe raketvidenskab!)

Biskoppernes stædige fastholdelse giver hos mig ikke den store respekt.

Hvor er deres ansvarsfølelse for deres ansatte, og hvor er deres vilje til at udvise samfundssind (årets ord)?

I påsken, da landet var lukket ned og kirkerne med, udtalte Københavns biskop:

- Ved nærmere eftertanke finder biskopperne ikke, at kirken bør have særbehandling i forhold til samfundet, som kirken er en del af. Derfor må vi i år fejre påsken på anden vis: Sammen – men hver for sig.

Når biskoppen, som jeg eller beundrer for hans store åbenhed over for sociale problemstillinger, så nu, hvor smittetrykket i bl.a. københavnsområdet presser det lokale sundhedssystem, stædigt fastholder mindst én julegudstjeneste, giver de fine ord fra dengang så nogen mening?

Mener vi seriøst, det kirkelige fællesskab vil lide skade ved, at vi ikke denne jul kan mødes i kirken?

Med udgangspunkt i det nuværende alvorlige smittetryk, de udstukne generelle coronarestriktioner i Danmark og ikke mindst de ansattes sikkerhed, mener jeg ikke, det er hverken sundhedsmæssigt eller etisk forsvarligt at afholde hverken én, to eller tre gudstjenester i kirken den 24. december.

Med fordel kunne man udsende en virtuel juleandagt udelukkende med kirkens personale.

- Det er vigtigt at støtte de lokale butikker.

Sådan lyder overskriften i et debatindlæg fra det lokale folketingsmedlem, Troels Ravn (A), Vejen, der også skriver:

Der er kritik og debat, der gør særlig indtryk.

Og debatten om julehandlen - om den i en tid med Covid19-smitte skal foregå online eller i de fysiske butikker, og kritikken fra detailhandlen af Mette Frederiksens opfordring til ikke at klumpe sammen i butikkerne, men tænke i online køb, har gjort indtryk på mig.

Med stigende smittetal - også lokalt, er det vigtigt, vi passer på hinanden og tænker os om.

Jeg mener, de hensyn godt kan forenes med, at vi køber vores gaver lokalt.

Det er vigtigt at støtte de lokale butikker rundt om i vores kommune.

Jeg har selv lige været ude at julehandle og kunne ved selvsyn konstatere, at butikkerne overholder alle retningslinjer om afstand, antal og hygiejne.

Servicen var som sædvanlig helt i top, og selv om der var mange mennesker på gaden og rundt om i butikkerne, var det en god og tryg oplevelse.

Derfor er jeg glad for, at også erhvervsminister Simon Kollerup har meldt klart ud, at det er vigtigt, vi støtter de lokale butikker, så vi også i fremtiden kan have levende bymidter og et bredt vareudvalg.

Det er regeringens holdning før, under og efter corona-krisen.

Samtidig opfordrer erhvervsministeren til, at man overvejer at få pakken leveret hjem til sig selv, hvis man handler online - det man jo i øvrigt også bestræbe sig på at gøre i de lokale butikker. Så undgår vi trængsel ved pakkeudleveringsstederne.

Claus Kulmbach (V), Henny Schøler (V) og Henning Aaskov (V), der alle er medlem Udvalget for skoler og børn i Vejen Kommune skriver under overskriften »Gode Venstre-aftryk i det fremlagte budget«:

Det er med stor tilfredshed, vi i Venstres gruppe efter budgetseminar og behandling i økonomiudvalget kan konstatere, at der er er store positive løft af 0-18 års området i det budget, der er fremlagt til 1. behandling i byrådet.

Det har været meget vigtigt for Venstre i hele denne budgetfase.

De politiske strategiske mål om bedre trivsel, flere uddannelsesparate og mere motiverende læringsmiljøer er vi godt igang med.

Det er ikke noget, der sker over natten eller i løbet af få år. Rigtig mange er med ind over og bidrager. Det er en lang proces, som vi nu giver endnu bedre vilkår.

Sidste år bevilligede vi 7,5 millioner over tre år til udvikling af metoder og fysiske læringsmiljøer på hele 0-18 års området.

I dette budget hæver vi tildelingsmodellen til skolerne med over 22 millioner over fire år.

Det vil sige, at skolerne årligt får tilsammen næsten syv millioner mere at drive skole for.

Et gevaldigt løft, der understøtter hele processen mod at nå de politiske mål. Det er vi meget tilfredse med.

På anlægssiden er der denne gang fundet plads til to store projekter på området.

Der afsættes frem mod 2023 31,5 million til etablering af yderligere kapacitet på dagtilbudsområdet i Askov/Malt skoledistrikt, lige som der i årene frem mod 2023 afsættes 21 millioner til dagtilbudsområdet Verst/Bække.

Vi er klar over, at der er mange andre gode ønsker fra 0-18 års området. De er ikke glemt, men der var ikke plads til det hele.

(Foto: PR-foto)

Under overskriften »Venstre og Konservative godkender øget bureaukrati i Vejen« skriver byrådsmedlem for Liberal Alliance, Martin Boye, Københoved:

En påfaldende tavs gruppe af Venstrefolk og Konservative har på byrådsmødet tirsdag indirekte godkendt, at Vejen Kommune indfører øget bureaukrati og forringelser af kommunens erhvervsvenlighed.

Liberal Alliance foreslog at afvise de nye stramninger på boligreguleringsloven, som et rødt flertal har indført på Christiansborg.

På trods af, at både Venstre og Konservative i København stemte imod disse nye og bureaukratiske stramninger af krigslovgivningen fra 1939, så stemte de folkevalgte byrådspolitikere i Vejen - sammen med socialisterne - imod LA’s forslag om en oplagt afbureaukratisering.

Det betyder i praksis fremover at:

• Vejen Kommune er mindre attraktiv at investere i, blandt andet fordi investorer nu skal vente fem år, før de må renovere en ældre ejendom
• huslejen i disse fastlægges ud fra omkostningerne og kun må tillægges syv procent af ejendomsværdien, som den var tilbage i 1973.
• værdien af ejendommene forringes
• Vejen Kommunes erhvervsvenlighed forringes betydeligt
• det er nødvendigt at detailregulere forhold mellem lejer-og-udlejer i Vejen Kommune, hvilket ikke er nødvendigt i andre kommuner som f.eks. Varde, Solrød eller Ringkøbing. Lejeloven er jo som bekendt ikke sat ud af kraft nogen steder.
• Jyske Bank og Nordea har nedskrevet værdien af visse ejendomme og meddelt, at finansieringen bliver dyrere grundet den nye boligreguleringslov

Eneste fremførte argument fra Venstregruppen gik på, at der ikke var indkommet klager omkring reglerne. Men da lovgivningen først er strammet op med virkning fra 1. juli i år, kan det jo have sine naturlige årsager.

Folkevalgte politikere har i min optik pligt til at være proaktive, visionære og at agere og ikke kun re-agere, hvis det overhovedet er muligt. Vi skal være forudseende og sætte en retning og ikke blot afvente eventuelle problemer. Derfor virker argumentet blot som en dårlig undskyldning.

Jeg havde klart forventet, at de borgerlige repræsentanter for kommunens borgere ville følge denne oplagte mulighed for at forhindre socialdemokratisk planøkonomi ad bagvejen, men jeg må desværre konstatere, at Venstre og Konservative i Vejen er ude af trit med deres respektive moderpartier.

De borgerlige byrådsmedlemmer, der åbenlyst sympatiserer med socialdemokratisk centralstyring, burde måske tage deres borgerlighed op til fornyet overvejelse.

Liberal Alliance véd du til gengæld, hvor du har - på højre side af midten.