Antenneforeningen Vejen - topannonce Skjern Bank - vi er lige i Bramming Bjarne Lastein - folketingskandidat

»Punktum i sagen om Skovgårdsvej«, skriver Vejen Kommune i en pressemeddelelse om den dyre sag.

 

(læs videre under annoncen)

Gadeberg Begravelsesforretning 377 x 300

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Det kostede Vejen Kommune mere end to millioner kroner, da Banedanmarks ekspropriering af Skovgårdsvej blev erklæret ulovlig, og vejen var lukket i over et år, inden Vejen Kommune fik lavet en ny og lovlig ekspropriering, skriver kommunen.

Vejen Kommune har gennem længere tid været i dialog med Banedanmark for at få dem til at påtage sig noget af det økonomiske ansvar i sagen.

- Banedanmark har nu meddelt Vejen Kommune, at de ikke er villige til at være med til at betale udgifterne i sagen, som deres egen ulovlige ekspropriering i sin tid udløste, lyder det videre.

- Det er vi selvfølgelig meget uforstående overfor, da vi mener, at Banedanmark har et stort både juridisk og økonomisk ansvar i den her sag, siger Egon Fræhr (V), borgmester i Vejen Kommune i pressemeddelelsen.

På trods af utilfredshed med Banedanmarks afvisning, så har byrådet i Vejen Kommune i eftermiddag besluttet ikke at udtage stævning mod Banedanmark.

- En ting er det juridiske, og ansvaret kan kun endeligt placeres af en domstol. Vores vurdering er, at der er en vis sandsynlighed for, at en domstol vil dømme Banedanmark til at betale en del af omkostningerne. Vi har dog ingen garanti for, at vi vil kunne løfte bevisbyrden tilstrækkeligt til at kunne vinde en sag ved retten, og omkostningerne taget i betragtning vælger vi at stoppe sagen her.

- Nu glæder vi os over, at sagen er afsluttet, og at borgere og virksomheder har glæde af vejen hver eneste dag. Men rent moralsk synes jeg da, det er et stort problem, at Banedanmark endnu en gang fraskriver sig ansvaret i den her sag,
konstaterer Egon Fræhr i pressemeddelelsen.

(Arkivfoto: LLN Press©) 

Martinsen bund

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

dagens nyheder i din mailbox

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, får du dagens nyheder sendt til din mailbox.

nyhedsbrev luft

-->