I sensommeren og efteråret vil kunderne i Dagli'Brugsen i Bække opleve byggerod.
Butikken skal udvides.
- Vi udvider med 23 kvadratmeter og forventer at være færdige inden jul, fortæller uddeler Christian Norsk til migogvejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Ansøgningen om byggetilladelse er sendt til kommunen, og derefter skal der hentes tilbud fra håndværkere hjem, så der bliver byggestart i starten af august.
Det er det nuværende vindfang, der inddrages, så salgsarealet udvides.
- Væggen bliver brudt ned, og døren til butikken flyttes, lyder det videre.
Kassen og bageren bliver, hvor det er i dag, men ellers roteres der rundt. Frugt og grønt vil således være i det, der i dag er vindfang.
Byggeriet kommer efter et godt år.
- Jeg tror aldrig, brugsen i Bække har haft så stort et overskud, noterer Christian Norsk.
Overskuddet for 2024 lyder på 468.000 kroner efter en omsætning på omkring 30 millioner kroner.
- Vi oplever en stor opbakning i butikken, men der er ingen tvivl om, at dagligvaremarkedet er meget konkurrencepræget, fastslår Christian Norsk.
(Fotos: migogvejen©)

