- Rigtigt hjerteligt tillykke med studenterhuen. I skal bare vide, at det ser fantastisk ud heroppefra, når man kigger ud over jer fra podiet.
Sådan indledte rekto Lars Bossen talen ved gymnasiets dimission i opvisningshallen i Vejen Idrætscenter.
- Med studenterhuen har I nået en stor milepæl i jeres liv. Det betyder ikke, at I er færdige med at gå i skole, men huen er det synlige symbol på, at I nu kan kalde jer studenter, at I har bestået en studentereksamen, uanset om huen er garderblå eller bordeauxrød, noterede Lars Bossen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Talen fortsatte således:
- Det betyder også, at I idag har sidste dag på Vejen Gymnasium og Erhvervsskole, sidste dag med jeres klasse og sidste dag med jeres kammerater. Det betyder også, at I har sidste dag med eksaminer, sidste dag med afleveringer og sidste dag med lektier og faglig forberedelse.
Der kommer sandsynligvis til at gå nogle dage, før det helt synker ind hos jer alle, hvad det er, I har faktisk har bedrevet, og hvad det er, skolen overhovedet har betydet for jer.
Fra vores perspektiv - som skole - er der en lang række ting, der træder frem, når vi skal beskrive, hvad vi har forsøgt at bidrage med i løbet afjeres sidste to eller tre år. Det meste kan dog koges ned til tre ord, nemlig faglighed, fællesskab og fremtidsmuligheder.
Ordet faglighed burde give sig selv. Vi er et gymnasium, vi er bygget op omkring fag, og når I går til eksamen, er det næsten altid med udgangspunkt i et fag. Afleveringer, lektier, rapporter og fremlæggelser handler altid om netop faglighed. Hvis man går lidt tættere på begrebet faglighed, så dækker det både over viden, kompetencer og færdigheder. I har således både fået en faglighed med jer, som I kan gøre brug af resten af jeres liv i forskellige sammenhænge, men selvfølgelig også viden og kompetencer, som gør jer klar til videre uddannelse, som venter for jer efter måske et enkelt sabbatår.
På den måde skriver I jer ind i en lang uddannelsestradition for Danmark, men også en tradition, som har været under konstant forandring. Gymnasiet og gymnasielivet har været skildret i en lang række film, serier og bøger af for eksempel Hans Scherfig, Nils Malmros og senest Thomas Winterberg.
Det har dog sjældent været fagligheden, der har været i centrum for disse skildringer. Begrebet faglighed fylder dog omvendt meget i Niels Krause-Kjærs roman »Udefor Uden« fra 2025. Romanen tager udgangspunkt i fire unge mænd, som går på samme årgang på Rødding Højskole i årene lige efter Anden Verdenskrig.
I romanen følger vi de fire unge mænd og deres tid på Rødding Højskole, men særligt karaktererne Erik og hans søn Svend er vigtige karakterer i bogen.
Romanen starter med de fire unge mænds halve år på Rødding Højskole, og vi kan læse om deres meget store begejstring over at komme på højskole og lære om samfundet, om Danmarks og Europas historie og om faget litteratur.
Det, der binder det hele sammen, er dog også læren om landbruget. Alle eleverne på højskolen er- med en enkelt undtagelse - taget på højskole for at få konkrete færdigheder, som de kan bruge i deres bestræbelser på at blive dygtige landmænd.
Der er således mange paralleller mellem den undervisning, de unge mænd modtog på Rødding Højskole i 1946-1947, og den faglighed, der har været i centrum for jeres undervisning. Når Bjarke og Souad har trukket jer gennem matematiske beviser, når Kirsten og Mai Britt har trukket jer gennem et utal af noveller og romaner, og når Ole og Karim har trukket jer gennem forsøg og rapporter, så har endemålet været
det samme - nemlig at give jer faglige kompetencer og færdigheder til personlig udvikling og til forberedelse til videre uddannelse - nøjagtigt som i romanen.
»Udefor Uden« beskriver også det helt særlige fællesskab, der opstår blandt unge mennesker på en skole. I romanen optræder en såkaldt vandrebog, som symboliserer det livslange venskab mellem de fire unge mænd fra højskolen. I denne vandrebog beskrives det, hvorledes de fire venner holder kontakten hele livet igennem, og hvordan de hjælper hinanden, når der er behov for hjælp i familierne.
Fællesskabet har en også en fremtrædende plads i begyndelsen af romanen, hvor livet på højskolen beskrives, med alt hvad er hører til af lange, dybe samtaler, fælles frustrationer og bal på kroen torsdag aften.
Vi har også som skole gjort vores for at skabe rammerne for jeres fællesskaber i klasserne og på holdene, men også ved eftermiddagsarrangementer- og ikke mindst musicalen. Det er således både mit håb og min forventning, at de stærke fællesskaber, mange afjer har fået skabt, vil vare hele livet. Mange af jer har også allerede besluttet, at I vil fortsætte kammeratskaber skabt her på skolen og sammen rejse ud i verden eller sammen rejse til en studieby, hvor næste fase af jeres liv skal begynde.
Det sidste begreb, der binder romanen og jeres skolegang sammen, er begrebet fremtid. Fremtidstroen og ønsket om at skabe den bedst mulige fremtid for sig selv gennemsyrer alle karaktererne, når de starter på Rødding Højskole i romanen. l romanen beskrives det, hvorledes fokus på fremtiden er den primære drivkraft for eleverne, der har meldt sig til et ophold på højskolen. Der var en klippetro på, at de her på højskolen kunne erhverve sig kompetencer og færdigheder, der kunne kvalificere dem til et liv som landmænd. Der var samtidig også en klippetro på, at studierne i samfundsfag, historie og litteratur kunne give dem personlig dannelse, der kunne kvalificere dem til at blive gode samfundsborgere og i det hele taget give dem en fordel i den fremtid, der ventede dem.
Denne særlige tro på både kompetencer og almen dannelse repræsenterer et særligt dansk ståsted i synet på uddannelse. Det er derfor, Michael har trukket jer gennem græske guder og det athenske demokrati, det er derfor, Frederik og Carina har givet jer indsigt i jeres kroppes formåen, og det er derfor Nikolaj og Anne har arbejdet med jeres kreative sider tilbage i 1.g. og 1. HF.
I romanen »Udefor Uden« slutter et af kapitlerne med, at de tidligere højskoleelever mødes på højskolen til 20-års jubilæum. Til dette jubilæum fylder begrebet fremtid meget i forstanderens tale. Han tager således eleverne tilbage til dengang, de var elever på Rødding Højskole, og han taler om, hvilke forventninger, de hver især havde til deres egne fremtider dengang. Efter talen synger de sangen »Nu længes alle skygger, og mørket driver på. Denne sang slutter med linjen »Af høsten skal det kendes, hvad du gik ud at Så«.
»Af høsten skal det kendes, hvad du gik ud at Så«.
Dette tankeeksperiment vender begrebet fremtiden lidt på hovedet, og hvis vi skal trække en parallel til romanen, så kan vi først om 20 år se, hvilken fremtid jeres studentereksamen har lagt sporene til.
Lars Bossen
Et andet gennemgående tema i romanen er de ændrede betingelser for landbruget. Svend er søn af Erik, som er en af de fire kammerater fra Rødding Højskole, og det var meningen, at Svend skulle være landmand ligesom sin far. De mange teknologiske ændringer i landbruget, de ændrede økonomiske betingelser og de ændrede markedsvilkår gør imidlertid, at Svend ikke ender som landmand.
På den måde bliver romanen også et billede på, at den fremtid, man engang forestillede sig, ikke helt bliver, som man regnede med. Man ender således ikke nødvendigvis med at høste, som man såede.
Her er vi tilbage ved begrebet faglighed. Det at være landmand i år 2026 er noget fundamentalt andet end det at være landmand i år 1966. Der er derfor også brug for andre færdigheder.
I er blevet kaldt den første generation, der har haft Al til rådighed i hele jeres gymnasietid. Vi har også som skole oplevet, hvordan teknologierne har spillet ind på de tanker og forestillinger, der traditionelt har præget gymnasieverdenen. Det har dog ikke gjort behovet for stærke fagligheder mindre, tværtimod. I en tid, hvor kunstig intelligens er en fast integreret del af mange arbejdsgange, er der mere end nogensinde behov for stærke fagligheder. Det kræver stærke fagligheder at kunne gennemskue kvaliteten af de svar og forslag, chat-gpt og co-pilot frembringer.
Det kræver stærke fagligheder at kunne prompte en robot, så man får brugbare svar, og vel at mærke brugbare svar funderet i korrekte faglige begreber.
De ændrede betingelser i landbruget kom til at præge Svends liv, og de ændrede betingelser for læring har præget jeres skolegang, og det kommer i høj grad til at præge jeres fremtidige studie- og arbejdsliv.
Disse forhold ændrer dog ikke ved, at faglighed i forskellige former altid vil være det helt grundlæggende fundament for jeres fremtidige studie- og arbejdsliv. Det ændrer heller ikke ved, at det er i gymnasiet, l lægger trædestenene for den fremtid, der venter jer, og det er i gymnasiet, I har mulighed for at begynde at forme jeres egen fremtid. Og det ændrer slet ikke ved, at gymnasielivet også i fremtiden vil være
bundet sammen af stærke fællesskaber. Faglighed og fællesskaber der former jeres fremtid.
Og med disse ord dimitterer jeg hermed årets studenter, årgang 2026 - hjerteligt tillykke med eksamen.
(Fotos: migogvejen©)
