En tidligere forstander kiggede forbi, da der blev inviteret til åbent hus på Brejdablik på Askovvej i Vejen.
Det var den snart 100-årige Viggo Jensen, der var på besøg.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Han var forstander på stedet de sidste 20 år, der var børnehjem.
Brejdablik blev opført i 1912 og var i perioden fra 1947 til 1978 børnehjem.
Fremover bliver det et privat hjem. Det er overtaget af Lena og Brian Rosenlund, der kalder købet for en drøm.
- Vi skal nu i gang med en fuld renovering hele vejen rundt, konstaterer Brian Rosenlund overfor migogvejen.
Indretningen af de 1200 kvadratmeter vil ikke blive ændret alverden.
Der er tale om et stort projekt, og det bliver ikke færdigt hverken i år eller næste år. Der ligger en 10 års plan, og meningen er, at nogle kvadratmeter skal lejes ud.
Interessen for bygningen er tilsyneladende stor. Ganske vist blev det kombineret med et loppemarked, som i sig selv trækker mange gæster.
- Der har været flere gæster end ventet, lyder det fra Lena Rosenlund efter den første weekend, hvor flere end 500 kiggede forbi til åbent hus arrangementet.
Blandt dem netop Viggo Jensen, som kunne opfylde parrets ønske om at høre mere om tiden med børnehjem på Brejdablik.
(Fotos: migogvejen©)

Lene og Brian Rosenlund med børnene Merle og Oskar Rosenlund foran deres nye hjem.

Mange har kigget ind for at se Brejdablik, der blev opført i 1912.

Fra det gamle køkken, hvor Viggo Jensen fortæller Lena om Brejdabliks tid som børnehjem. (Foto: Rikke Ilsøe Toft)
Billedet øverst:
De nye ejere sammen med Viggo Jensen, som var forstander de sidste 20 år, der var børnehjem. Han fylder 100 år i september.
(Foto: Rikke Ilsøe Toft)
