Følg migogvejen på Facebook  

- Vi er blæst bagover af den opbakning, der har været. Selv vejret har været med os, konstaterer en af arrangørerne bag den velbesøgte byfest, John Jørgensen.

 

(læs videre under annoncen)

Dagli' Brugsen - Askov - marts 2023

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Jeg er imponeret over, at et relativt lille lokalsamfund kan have så solide rammer for et godt fællesskab. Der er ingen tvivl om, at gruppen bag byfesten har knoklet for at få det til at lykkes. Det giver stor værdi for Askov og omegn at kunne samle så mange mennesker til hyggeligt samvær. Den slags må man ikke tage for givet, siger bestyrelsesmedlem i Askov-Malt Ungdoms- og Idrætsforening, Signe de Place Knudsen.

Under fredagens fællesspisning, der foregik under åben himmel i fuld sol, blev der overrakt to priser.

- Det er vigtigt at uddele priser, fordi vi på den måde er med til at anerkende dem, der yder en særlig indsats. Vi vil gerne hylde det gode, lokale engagement, lyder det fra Signe de Place Knudsen.

Michael Christiansen modtog Askov-Malt Ungdoms- og Idrætsforenings frivillighedspris for gennem mange år at have været frivillig træner for fodboldpigerne fra årgang 2009.

- Siden pigerne var 6-7 år gamle, har Michael formået at fastholde deres interesse for fodbold. De er alle stadig en del af foreningen. Michael har haft øje for hver enkelt spiller, han er taktisk dygtig, og så er han foreningsmand med stort f, noterer Signe de Place Knudsen.

Som tidligere omtalt på migogvejen modtog Gudmund Jessen året AMUI-pris for sit mangeårige arbejde som musiklærer på Askov-Malt Skole.

Hoppeborge, festtelt og rodeotyr er nu pakket ned, og sportspladsen ligner igen sig selv.

- Vi er klar igen til næste års byfest, siger John Jørgensen med et smil.

(Fotos: migogvejen©)

 

migogvejen skrev om hæderen til Gudmund Jessen:

https://migogvejen.dk/nyheder/navne/8668-gudmund-gudmund

 

askov byfest 23 01askov byfest 23 02askov byfest 23 03askov byfest 23 04askov byfest 23 06askov byfest 23 07askov byfest 23 08