Juleaften er en vigtig aften for de fleste, og ingen behøver at sidde alene.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Huset i Østergade i Vejen holder nu på 15. år i træk juleaften for medborgere, der ikke har et netværk, eller hvor ens netværk måske bor langt væk.
Huset holder åbent 24. december og giver medborgere mulighed for at have en god juleaften med dejlig julemiddag og hyggeligt samvær omkring juletræet i fællesskab med andre.
Det er muligt at tilmelde sig i Huset helt frem til juleaftensdag.
Inner Wheel klubben i Vejen har igen i år valgt at støtte arbejdet i Huset med en juledonation på 3000 kr.
Derudover har Inner Wheel Vejen doneret seks julekurve til betrængte familier i Vejen kommune.
Vicepræsident Bodil Bøge Jensen fra Vejen Inner Wheel klub overrakte juledonationen på 3000 kr til Husets leder, Gerda Eskesen (t.v.).
(Foto: Inner Wheel)