Følg migogvejen på Facebook  

Antallet af covid-19-smittede er på meget kort tid gået fra stort set ingen til relativt mange smittede.

 

(læs videre under annoncen)

377 x 300 JK maskinrail 21 01

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

- Fortsætter antallet af smittede med at stige, risikeres nedlukning i flere sogne, skriver Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Allerede nu betyder det høje antal smittede, at der i nogle skoler er sendt klasser hjem, og flere familier oplever, at de skal isolere sig på grund af smitte og mistanke om smitte.

Vejen Kommune har derfor sendt et brev ud via aula til alle skolernes elever og forældre med en opfordring om at hjælpe med at holde smitten nede.

- Der er ikke nødvendigvis symptomer hos de smittede, og derfor kan det også virke relativt harmløst, men nogle bliver ramt hårdt og langvarigt, og de medfølgende restriktioner sender rigtig mange hjem som »Nær kontakt« med store omkostninger for alle omkring, familie, venner, fritidsinteresser og lignende, lyder det videre.

- Med den nye aftale om genåbning kommer flere børn og unge tilbage fuld tid på skolerne. Vi beder om jeres hjælp til at undgå smittespredning, så børnene kan komme i skole og blive i skole. Vi har bedt skolerne tage en snak med eleverne i overbygningen, da vi kan se, at det er blandt andet er fester blandt de ældste elever, der giver flere smittede og derfra udvikler det sig hurtigt. Vi er nødt til at hjælpe hinanden, så vi kan få smitten ned igen, siger borgmester Egon Fræhr.

Smittetallene følges dagligt af krisestaben i Vejen Kommune, og kommunen medvirker også i smitteopsporingen. Her tegner der sig et billede af, at smitten spredes via sammenkomster og personer, der ikke overholder selvisolationen.

Borgmesteren appellerer til alle borgere om at medvirke til at smittekurven knækkes, så vi undgår de medfølgende konsekvenser, der følger et højt incidenstal

- Vi er tæt på at kunne få en normal hverdag, men vi er der ikke endnu, så det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at undgå smitten, og at vi husker de gode råd til at minimere smitte og ikke mindst tænker os om, når vi er sammen med andre, påpeger Egon Fræhr i pressemeddelelsen.

(Genrefoto: LLN Press©)

 

migogvejen skrev i går om fester, der smitter ikke mindst elever i 9. klasse:

https://migogvejen.dk/vejen/5159-elever-smittet-ved-fester

377 x 300 Bjarne Lastein 21 01

(tryk på annoncen og se mere)