Følg migogvejen på Facebook  

De sidste ord om den foreslåede ændring af skolestrukturen i Vejen Kommune er ikke sagt.

Tværtimod.

En gruppe forældre har nu inviteret samtlige byrådsmedlemmer og borgmesteren samt alle borgere til dialogmøde på Rådhuspladsen på torsdag 22. juni.

- Kære alle borgere. I inviteres hermed til dialogmøde angående den nye skolestruktur i Vejen og Askov, lyder det fra »Styregruppen for Udfordring med ny skolestruktur - Vejen 2023«, som den kalder sig.

- Alle relevante parter, herunder byrådet, elever, forældre, lærere mv. er også inviteret til dialogmøde på Rådhuspladsen, hvor der vil være mulighed for dialog ang. den nye skolestruktur, der bl.a. vil betyde, at 0.-6. klasse for hele byen samles på Grønvangskolen og 7.-9. klasse samles på Østerbyskolen. Forslaget er i høring frem til 15. august 2023.

- Vi håber på bred deltagelse fra samtlige parter i sagen, så alle aspekter bliver belyst, og vi ønsker en saglig dialog i en god tone, der ikke er rettet mod enkeltpersoner, lyder det i en pressemeddelelse.

Kvickly - afskedsreception

(tryk på annoncen og se mere)