Følg migogvejen på Facebook  

Der tales meget om gennemsnit, når eksamensbeviset er i hus, men for forstander Morten Kornerup-Bang skal tallet ikke blive en hæmsko.

 

(læs videre under annoncen)

Martinsen bund 

 

- I har nu fået uddannelsen og skal videre med jeres liv, og lad det styre af jeres hjerte, fastslog forstanderen ved dagens dimission på Vejen Business College.

En høj karakter vil typisk give et pres fra omgivelserne - måske forældrene - men eleverne blev opfordret til at gå efter drømmen.

- Nogle gange sender gps-en jer et helt andet sted hen. Det er ikke en fejl, men endnu en mulighed, noterede Morten Kornerup-Bang.

Han fortalte, at skønsmæssigt en tredjedel af de nuværende jobs forsvinder og erstattes af andre, så eleverne skal være forandringsparate.

Klasselærer Kasper Thomsen fulgte trop:

- I står nu mellem to verdener. I tager afsked med det gamle kendte og goddag til det nykendte og sørg for at stille spørgsmål til alt i livet, lød det bl.a. i et underholdende indlæg fra Kasper Thomsen, der fik overrakt en kurv af klassen som tak for samværet de seneste tre år.

(Fotos: LLN Press©)

 

morten kornerup bang 20 01kasper thomsen 20 01vejen bc dimission 20 08vejen bc dimission 20 09