Følg migogvejen på Facebook  

Tre borgere har søgt kommunen om at få tildelt en fast parkeringsplads til deres bil nær deres hjem, da de har svært ved at gå.

I alle tre tilfælde gælder det pladser i Vejen.

 

(læs videre under annoncen)

Tove Klose

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Politikerne i udvalget for teknik og miljø har haft sagen oppe at vende, men det endte alene med en drøftelse.

- Vi ser på sagen igen, hvor vi også vil se på parkeringsforholdene generelt i Vejen midtby, fortæller udvalgets formand, Vagn Sørensen (V), til migogvejen.

De tre ansøgninger om faste pladser er ifølge kommunen placeret her:

En vil gerne reservere en parkeringsplads på gågaden ved Nørregade 21.
En vil gerne reservere en parkeringsplads på p-pladsen ved Banegårdspladsen 12.
En vil gerne reservere en parkeringsplads på p-pladsen ved Torvegade 14.

- De tre ansøgere, der alle har et handicapparkeringskort, oplyser, at de har svært ved at gå ret langt, og at de derfor gerne vil reservere en parkeringsplads så tæt på deres bolig som muligt. I dag kan de risikere, at alle parkeringspladser er optaget, når de kommer hjem, og at de dermed er nødt til at parkere langt fra boligen med de problemer, det giver med at gå den lange vej tilbage til boligen med varer, på is- og sneglatte veje med mere. Og den utryghed det giver dem at køre ud, lyder det fra forvaltningen.

Vejen Handelsstandsforening vurderer ifølge kommunen i alle tre tilfælde, at offentlige parkeringspladser i Vejen bycentrum ikke skal reserveres til bestemte personers biler, men at parkeringspladserne i midtbyen ene og alene skal forbeholdes til korttidsparkering for bilister, der har et kortvarigt ærinde i midtbyen.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i alle tre tilfælde givet deres samtykke til, at Vejen Kommune kan reservere parkeringspladserne til de handicappede.

Vejen Kommune kan med Syd- og Sønderjyllands Politis samtykke etablere flere handicapparkeringspladser spredt repræsentativt ud i Vejen bycentrum, så der i de fleste tilfælde vil være en ledig handicapparkeringsplads i nærheden af en fastboende handicappet person i bycentrum.

En tilladelse til at reservere en offentlig parkeringsplads til en handicappet persons bil er retligt set en begunstigende forvaltningsakt. Det betyder, at Vejen Kommune som udgangspunkt ikke kan trække en sådan tilladelse tilbage.

- I tidsrummet fra 2008 og til 2021 er der spredt ud i hele Vejen Kommune reserveret offentlige parkeringspladser til ni bestemte handicappede personers biler.

(Foto: migogvejen©)

 

handicap ønsker ill

Vejen Kommune har placeret de tre ønsker om en privat parkeringsplads i bymidten i Vejen på et kort.