En del af visionen for Rotary er at udføre velgørenhedsarbejde, og i Vejen Rotary Klub har man besluttet, at støtten skal komme lokalområdet til gavn.
(læs mere under annoncen)
(gælder det rådgivning eller revision, så tryk på annoncen fra Martinsen)
Et andet vigtigt indsatsområde er udveksling af unge mennesker, hvor Vejen Rotary Klub hvert år sender en ung fra lokalområdet på et udvekslingsophold under ordnede forhold og altid i samarbejde med lokale Rotary-klubber i de lande, den unge kommer til.
Samtidig forpligter Vejen-klubben sig til at modtage et ungt menneske fra et andet land og i samarbejde med den lokale Rotary-klub og koordineret via Rotary Internationale Ungdoms program.
I år har Vejen Rotary således haft besøg af Beatriz fra Brasilien, der har besøgt Vejen-klubben for at fortælle om sit ophold i Danmark, inden hun snart rejser hjem igen.
Hun har i den tid, hun har været i Vejen, boet hos tre forskellige værtsfamilier og gået i skole på Vejen Gymnasium.
Vejen Rotary har lige nu også en ung ude, og efter sommerferien sendes endnu en afsted.
- Vejen Rotary har for flere år siden valgt, at klubbens arbejde med velgørenhed skal komme lokalområdet til nytte, og hen over vinteren har klubben blandt støttet HUSET med hjælp til et juleaftensarrangement, IFS noget særligt har fået et beløb til hjælp i opstartsfasen af en idrætsforening, der henvender sig til personer, der er psykisk sårbare, og endelig har klubben besluttet at støtte en sommerlejr for udfordrede unge mellem 12-16 år.
Sommerlejren arrangeres i et samarbejde mellem Ungdomsskolen, Vejen Kommune og Red Barnets lokalafdeling.
(Foto: Privatfoto)