Følg migogvejen på Facebook  

Vejen kommune er en af de kun otte kommuner i hele landet, som opfylder den politiske målsætning om, at mindst 25 procent af de unge skal starte på en erhvervsuddannelse, og at mindst 60 procent af de unge skal fuldføre den påbegyndte erhvervsuddannelse, viser en helt ny undersøgelse fra tænketanken DEA, skriver Vejen Business College i en pressemeddelelse.

- Her på Vejen Business College har vi igennem en årrække levet op til de klare politiske mål om, at flere elever skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse, siger skolens forstander, Morten Kornerup-Bang.

 

(læs videre under annoncen)

IdeCentret Casper med maling ny 2

(tryk på annoncen og se mere)

 

 

Dansk erhvervsliv har brug for faglært arbejdskraft.

Derfor har de unges valg af en erhvervsuddannelse efter grundskolen i en årrække haft stor politisk bevågenhed, hvilket bl.a. resulterede i aftalen »Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser« fra 2014, der indeholdt en række klare mål for valget af og frafaldet på erhvervsuddannelserne i 2020 og 2025.

Det første resultatmål handler om andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart efter 9. eller 10. klasse:

»Andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse, skal op på 25 pct. i 2020, og andelen skal øges til mindst 30 pct. i 2025.«

Det andet resultatmål for reformen handler om andelen af elever, der også fuldfører en erhvervsuddannelse:

»Andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, skal stige fra 52 pct. i 2012 til mindst 60 pct. i 2020 og mindst 67 pct. i 2025.«

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse som første prioritet efter 9. eller 10. klasse, steget en smule fra 18,8 pct. i 2013 til 19,9 pct. i 2020, altså stadig langt fra målsætningen fra reformen om 25 pct.

Tilsvarende ligger andelen af elever, der fuldfører en erhvervsuddannelse, stabilt på omkring 55 pct. Samlet set peger det altså i retning af, at der er et stykke vej til, at resultatmålene for 2020 og særligt 2025 bliver indfriet.

I de seneste år har kun otte kommuner haft et optag og frafald på erhvervsuddannelserne blandt de helt unge, som lever op til målene i den seneste reform fra 2014.

Vejen Kommune er med en optagelsesprocent på 28,2 på EUD og en fuldførelsesprocent på 61,7 på EUD blandt en af de kun otte kommuner i hele landet, som lever op til reformmålene fra 2014.

 

(læs videre under billedet)

morten kornerup bang 20 01

Morten Kornerup-Bang glæder sig over tallene.

 

 

På Vejen Business College, hvor man udbyder grundforløbene inden for de markantile erhvervsuddannelser kontor, handel og butik, kan forstander Morten Kornerup-Bang nikke genkendende til de nye tal fra tænketanken DEA.

- Her på VBC har vi igennem en årrække levet op til de klare politiske mål om, at flere elever skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Årsagerne til den positive udvikling på VBC er flere, påpeger skolens forstander, Morten Kornerup-Bang i pressemeddelelsen.

- Vi arbejder tæt sammen med det lokale erhvervsliv for at gøre vores uddannelser synlige og attraktive, og når først eleverne er begyndt, sætter vi en lang række initiativer i gang for at fastholde eleverne. Vi har også et rigtig godt samarbejde med Vejledning Vejen, som sikrer, at eleverne i 9. og 10. klasse bliver rigtig fint informeret om vores uddannelser og alle de muligheder, som de efterfølgende har med en erhvervsuddannelse, siger Morten Kornerup-Bang i pressemeddelelsen.

- Når man ser på den demografiske udvikling i Vejen kommune, hvor antallet af unge falder markant frem til 2020, og hvor der samtidig er rigtig mange faglærte, som i samme periode forlader arbejdsmarkedet, er det bydende nødvendigt, at der også fremadrettet er er fokus på at leve op til reformmålene på erhvervsuddannelsesområdet, påpeger Morten Kornerup-Bang.

- Kun ved at leve op til målene kan vi sikre, at det lokale erhvervsliv i Vejen kommune også fremadrettet vil kunne få den kvalificerede arbejdskraft, som er er så afgørende for virksomhederne og hermed også for Vejen kommunes udvikling og vækst, understreger forstander Morten Kornerup-Bang.

(Arkivfotos: LLN Press©)