Følg migogvejen på Facebook  

Politiet er stadig i gang med fartkontroller ved skolerne.

De seneste dage har de haft en ATK-bil parkeret først nær Østerbyskolen i Vejen i går og i dag på Asbovej ved Vejen Friskole i Læborg.

I Læborg blev en enkelt bilist blitzet for at køre 72 km/t i 60-zonen.

»Tak til de resterende 819 bilister, som overholdt fartgrænsen og var med til at gøre vejene sikre for alle«, skriver ATK-operatøren på Twitter.

På Fuglesangsalle i Vejen passerede mere end 1700 biler, og det resulterede i kun fire mindre overtrædelser.

»Tak til langt de fleste bilister for at passe godt på skolebørnene og hinanden i trafikken«, var meldingen i går.

(Foto: LLN Press©)