Så er stafetten tilbage.
Efter to års pause grundet coronaen er der igen Stafet for livet på lørdag i Vejen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Stafetten har igen atletikstadion ved Vejen Idrætscenter som udgangspunkt, men forløbet er halveret.
Hidtil har der været stafet et helt døgn, men nu er der aktivitet i perioden 10-22.
Det er 13. gang, en arbejdsgruppe bestående af frivillige, er klar til at byde velkommen til arrangement.
Et arrangement, hvor der samles ind til kampen mod cancer.
Hele lørdagen vil der blive gået og talt omgange, men der er også mange andre aktiviteter på pladsen.
Om stafetten lyder det:
»Stafet for Livet er et lokalt arrangement for alle, der vil være med til at gøre en forskel i kampen mod kræft. Det er en holdstafet, hvor alle kan deltage i eget tempo – og så er det et døgn med sjove aktiviteter, fællesskab, underholdning og oplysning.
Fighterne er stafettens æresgæster. De er tidligere og nuværende kræftramte, og de går den første runde på banen i deres gule T-shirts efterfuldt af pårørende og holddeltagerne.
Når mørket falder på, samles alle til lysceremonien - hvor vi mindes dem, der ikke er her mere, og giver støtte til dem, der har kræft inde på livet netop nu. Under lysceremonien tager holdstafetten et hvil for at give plads til eftertanke, og at vi rykker tættere sammen.«