Følg migogvejen på Facebook  

Vejen Kommune har sat underskrift på bygningen af to daginstitutioner, som tages i brug i sommeren og efteråret 2025.

Den samlede pris er angivet til 40 millioner kroner.

(læs videre under annoncen)

Dagli' Brugsen - Askov - marts 2023

(tryk på annoncen og se mere)

Vejen Kommune oplever et øget behov for dagtilbudspladser i Vejen by og Askov.

Derfor besluttede byrådet, at der skal bygges to institutioner i Vejen-området. Institutionerne får samlet plads til 220 børn.

- Det er dejligt, at der er kommet flere små børn lokalt i Vejen by og Askov, men det har også betydet, at vi mangler kapacitet. Det har været en lang proces, og nu vil vi bare gerne i gang, siger borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) i en pressemeddelelse.

Det er en enig styregruppe, der har peget på Skala arkitekterne og deres forslag til de to institutionsbygninger.

Begge daginstitutioner bliver bygget op om det, arkitekterne beskriver som hjerterummet. Det skal udgøre husets kerne, hvorfra forskellige aktivitetsrum kommer til at udspringe.

Formen refererer desuden til den lokale vindmølle, og samlet set beskrives visionen som et klart og let aflæseligt koncept, der på bedste vis tilpasses de to forskellige byggegrunde.

- For os har det været vigtigt, at bygningerne skal afspejle de mål, vi har i Vejen Kommune, som handler om at skabe varierende og motiverende læringsmiljøer, der bidrager til, at børnene kan trives, lære og udvikle sig. Det glæder vi os til at se udfoldet i de nye bygninger, siger udvalgsformand for Skoler og børn, Claus Kulmbach (V).

Med den formelle underskrift på plads, kan byggeprocessen for alvor gå i gang.

fakta daginstitutioner

(billedtekst)

På billedet er det borgmester Frank Schmidt-Hansen (C) og tegnestuechef fra Skala arkitekterne, Rene Nedersee Andersen. (Foto: PR-foto)

Kongeetape 

(tryk på annoncen og se mere)