Dagens spærring af Nørregade ved nr. 1B i Vejen skabte flere trafikale gener.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Da migogvejen lagde vejen forbi byggepladsen og den spærrede strækning, var der mange bilister, der ikke bemærkede skiltene.
Problemet opstod for bilisterne, der kom ad Torvegade og forventede at skulle fortsætte til højre ad Nørregade.
Her er alt spærret, og det er heller ikke muligt at køre ned mellem de to pengeinstitutter, så rigtig mange bilister kom op og opdagede, at de var nød til at vende.
Der var dog også bilister, der valgte at køre til venstre og dermed imod færdselsretningen på den ensrettede strækning.
Projektet tager fire uger, som det står på skiltet. Der er dog kun givet tilladelse til at spærre strækningen mandag og tirsdag, som skiltet imidlertid ikke fortæller noget om.
(Fotos: LLN Press©)