150 børn og voksne var i eftermiddag samlet på Rådhuspladsen i Vejen.
De var samlet for at demonstrere mod de besparelser, byrådet har vedtaget på skoleområdet.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
En del af besparelsen går på, at to timer af den ugentlige undervisning foregår online - altså uden en lærer til at hjælpe den enkelte elev.
- Der skal være en lærer til rådighed, fastslog demonstrationens første taler, skolebestyrelsesformand Malene Bøgh.
- Vejen er udnævnt som nummer et som erhvervskommune, men vi bliver nummer chok som børnekommune, mente formanden.
Skoleelev Julie Puk Thomsen konstaterede, at hun er frustreret over besparelserne:
- Forældrene mener, at vi bruger nok tid foran computeren, og nu skal vi til at bruge mere, lød det blandt andet.
Frida Vyff Bruun (M) - Folketingskandidat for Moderaterne - var enig i, at børn bruger for meget tid foran skærmen.
- Vi er flokdyr og har behov for at være sociale, og sådan en beslutning skal ikke tages af politikerne, men skal tages tæt på eleverne på skolerne, påpegede hun.
Allan Thomsen (F) sidder i byrådet og fortæller, at han efter skattestigningen håbede, at nogle besparelser kunne droppes:
- Jeg var desværre den eneste, der stemte for, lød det ved demonstrationen.
(Fotos: migogvejen©)