Følg migogvejen på Facebook  

Mange elever har siden starten for 40 år siden forladt Vejen Gymnasium og HF, og skolen har startet et detektivarbejde for at få kontakt til flest mulig af dem.

- Jeg håber, det vil sprede sig som ringe i vandet, lyder det optimistisk fra lærer Nanna Frikke.

I første omgang er det Facebook, der bruges til at få kontakt til studenter fra skolen gennem tiden på https://www.facebook.com/VGHFnostalgi.

- Ideen med at lave samarbejdet handler primært om det sociale element. Eleverne har haft et fællesskab i skoletiden og vil formentlig gerne mødes igen, men det handler også om en interesse for skole. Vi kan også trække på det netværk, der bygges op, forklarer Nanna Frikke.

Det kan være en tidligere elev, der trækkes ind på skolen og fortæller om et emne eller en virksomhed, der kan besøges i forbindelse med elevture til København.

Skolen kontaktes ofte af tidligere elever, der gene vil have en rundvisning på skolen efter at have været væk i mange år.

Nu kan der skabes mulighed for, at de tidligere elever kommer til disse arrangementer, hvor der lægges ud fredag 20. august.

Her er første punkt på programmet en »gammelelev-cafe« kombineret med rundvisning og efterfølgende fest i idrætscentret.

 

(billedtekst)

Lærer Nanna Frikke og rektor Lars Bossen håber, at mange af de tidligere elever vil være en del af en ny elevforening på Vejen Gymnasium og HF.