Fartbegrænsningerne gælder også i julen, og politiets fartkontrol - og blitz - har ikke holdt fri trods højtiden.
(læs mere under annoncen)
Endnu engang tog fartkontrollen ophold på Lunderskovvej mellem Kragelund og Gesten, hvor der tidligere er registreret store overskridelser.
Sådan var det ikke i dag.
»Næsten alle fulgte vores opfordring om at sænke farten og hjælpe alle sikkert frem i juletrafikken«, skriver politiet på sin Twitter-profil.
»Kun fem ud af mere end 1000 passerede køretøjer får en hilsen i e-boksen«, lyder det.
Højeste fart blev målt til 106 km/t på Lunderskovvej, der er udpeget som en fokus-strækning af kommunen.
(Arkivfoto: LLN Press©)
