Det er snart slut med brætspilscafen i Vejen.
Den må vige for byggeri af et supermarked på hjørnet af Søndergade/Askovvej.
(læs mere under annoncen)
(tryk på annoncen, når det gælder hjælp til din bil)
- Vi må desværre lukke her med udgangen af april, beklager indehaver Tove Klose overfor migogvejen.
Hun og sønnerne, Max og Christoffer, havde gerne fortsat, men de er sagt op i deres lejemål.
- På det seneste har vi oplevet et øget besøg, og så er det da ærgerligt, at vi skal lukke, konstaterer Tove Klose.
Hun fik i slutningen af januar at vide, at lejemålet ikke kunne fortsætte. Bygningen skal brækkes ned.
- Der skal være plads til Aldis nye butik, hvor den her bygning og de andre på hjørnet brækkes ned, mens køreskolen kan blive der, forklarer Tove Klose om det nye Aldi-byggeri på 1382 kvadratmeter.
Brætspilscafeen åbnede for godt to år siden, og det har været en træg start, men snart er det slut.
- Vi har overvejet andre muligheder i byen, men der er ikke rigtig noget, og det ville tage lang tid at få en godkendelse i hus, så vi må desværre stoppe, siger Tove Klose, der samtidig erkender, at der ikke har været den interesse for stedet, som hun havde ventet.
Nu er det snart slut, og 27. og 28. april bliver de flere end 150 spil, kopper og tallerkener, inventar og andet solgt.
(Foto og dronefoto: LLN Press©)