Med deres helt særlige humoristiske timing og figurtegning fortsætter Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard deres succesfulde parløb på Folketeateret og som nu kan opleves i Troldesalen i Vejen.
Det er muligt torsdag aften 2. februar.
- En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security, du har tømmermænd, flyet er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Ja! ... for det var ham, der løb med din kone!
Sådan lyder noget af beskrivelsen af forestillingen.
Eks-mænd er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles... på nær rygproblemer, manglende stedsans, en eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen.
(Foto: PR-foto)
(tryk på annoncen og se mere)