Følg migogvejen på Facebook  

Mandag gæster undervisningsminister Merete Riisager (LA) og undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) Østerbyskolen i Vejen.

Her skal ministeren høre om Østerbyskolens arbejde med at løfte niveauet hos fagligt svage elever.

Østerbyskolen er sammen med 119 andre skoler i Danmark med i et tre-årigt projekt. Skolerne er udvalgt, fordi de har mange elever, der forlader 9. klasse med et svagt fagligt niveau i dansk og matematik, hedder det i en pressemeddelelse.

Skolerne benytter et program, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed, og lykkedes det skolerne at højne det faglige niveau blandt afgangseleverne, så venter der en økonomisk bonus. Skolerne kan opnå en præmie på 1,4 millioner kroner årligt, og første gang skolerne kan få udbetalt penge, er sommeren 2018, hvis resultaterne af 9. klasses afgangsprøve opfylder de opstillede mål.

Udover Østerbyskolen er Højmarkskolen i Holsted også med i projektet.

(Foto: PR-foto)