Sommeren er ovre, og så kommer der igen liv i Vejen Teaterforening.
Seks forestillinger er på plakaten i vinterens løb.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Som noget nyt har vi i år valgt at placere to forestillinger uden for Troldesalen nemlig en forestilling på Studioscenen og en forestilling på Vejen Kunstmuseum. Det bliver et rigtigt spændende teaterår, vi går i møde, lyder det fra foreningen.
Første forestilling løber af staben på lørdag 23. september, hvor Sigurds Bjørnetime gæster Troldesalen.
Han har 25 års jubilæum, og i den anledning har han skabt en teaterkoncert for hele familien med orkester, teater, skuespil og fællessang.
- Oplev Sigurd på slap line med orkester og tøjdyr. Syng med på alle de kendte sange og få et sjældent gensyn med det helt originale set-up fra DR TV’s kæmpesucces Sigurds Bjørnetime, der var fast på sendefladen i mere end 15 år og stadig er et stort hit på YouTube hos mere end én generation, skriver foreningen.
Tirsdag 31. oktober flytter foreningen på Vejen Kunstmuseum med »Når kunsten sitrer«, hvor det gælder tre kvindelige kunstnere.
»Ta' mig som jeg er« lyder det 26. januar i Troldesalen, hvor der er en musikforestilling om Grethe Ingmann med Trine Pallesen.
27. februar er der en hyldest til toppen af poppen i 70'erne i »Se Venedig og dø«
»Vilde kaniner og underfulde fisk« præsenteres på Studioscenen 9. marts, mens sæsonen sluttes af 7. maj med »Jytte fra Marketing er desværre gået for i dag«.
(Foto: PR-foto)