Følg migogvejen på Facebook  

Det er ikke just en nyhed at fortælle, at politiet har foretaget fartkontrol på Lunderskovvej mellem Kragelund og Lunderskov - det sker jævnligt.

Alligevel har blitzen igen i dag været brugt flittigt, men der er ikke hørt så hurtigt, som det tidligere er set.

Topscoreren nåede kun op på 113 kilometer i timen, men samlet er der fire bilister, der ud over bøde også får et klip i kørekortet.

ATK-bilen målte 1460 bilister, og 63 af dem blev blitzet for at køre for hurtigt på det, politiet kalder en fokusstrækning, hvor der må køres 80 km i timen.

»Tre store dræbere i trafikken er hastighed, uopmærksomhed og manglende sele. Gambler du med én af dem«, lyder spørgsmålet fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

(Arkivfoto: LLN Press©)