Følg migogvejen på Facebook  

Der er ved at komme godt gang i en ny sportsgren i Vejen - e-sport.

»migogvejen« kiggede forbi e-sport-lokalet i Vejen Idrætscenter i torsdags, hvor der var fuld gang i computerne og kampene på skærmen, og deltagerne sad dybt koncentrerede om spillet.

Alle 10 computere var i brug, og foreløbig er det kun drengene, der for alvor har fået øjnene op for muligheden for e-sporten. Ikke en eneste pige var denne torsdag med ved tasterne, men de er også hjertelig velkomne.

Der er faktisk mulighed for at komme og prøve det tre gange, inden arrangørerne, evolve Denmark, kræver et medlemsskab.

Når medlemstallet når højt nok op, vil der blive etableret holdtræning, hvor der bl.a. skal trænes i strategi i spillene.

Der bliver også taget aktuelle ting som bl.a. netetik op.

E-sporten er i gang hver torsdag, og hidtil har der været fuld i de 10 spillecomputere, der står klar til brug, og interessen er god.

Arrangementerne torsdag forhindrer ikke, at klubben fortsætter med at afvikle netparty.

(Fotos: LLN Press©)

 

 

e sport4e sport4e sport4