Graffiti-kunsten pryder nu tunnellen mellem Grønvangskolen og Vejen Idrætscenter.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
De seneste dage har der været gang i spray-bøtterne - ganske lovligt.
I forbindelse med Trekantområdets Festuge har der været et samarbejde mellem Campus og Vejen Kommune om at udsmykke tunnellen.
Tovholder har været Richard Holmes, en professionel streetart-kunstner, der har haft gang i projektet - den moderne kunst.
Han var i gang lørdag formiddag, men på det tidspunkt var en del af den ene side allerede klar med moderne kunst: En halv snes elever fra Vejen Gymnasium og HF kan nu i mange år se det kunstværk, de har været med til at male.
Hvis man ser lidt nærmere på værket, er det tydeligt, at værket tager udgangspunkt i bogstaverne V E J E N.
(Fotos: LLN Press©)