Følg migogvejen på Facebook  

Kulturelt Samråd har mødtes, og der var flere tilsagn om støtte.

 

JUBILÆUM: Studio 73 i Vejen runder i maj de 50 år, og det skal markeres på forskellig vis med jubilæumsskrift, jubilæumsforestilling og reception.

I den forbindelse var der søgt om tilskud på 20.000 kroner, men rådet valgte at tildele Studio 73 10.000 kroner.

 

* * *

 

KONCERT: Museums- og Kunstforeningen for Vejen og Omegn tildeles 4000 kroner til en koncert med Eskær Trioen i næste uge.

 

* * *

 

GARANTI: Vejen Pensionistforening får en underskudsgaranti på 10.000 kroner til en kirkekoncert med Gårdsangerne fra Thy i Askov Kirke 1. oktober.

 

* * *

 

AFSLAG: Der er afslag til Rødding Frimenighed, der søgte om penge til en udstilling med keramik, oliemaleri og tryk af Peter Carlsen.

En udstilling, der er fernisering på søndag 19. marts.

 

* * *

 

KONCERT: Der støttes med 3000 kroner til Rødding Egnskor, der afvikler 75 års jubilæumskoncert på Rødding Højskole 12. maj.

 

* * *

 

ÅBNINGSCEREMONI: Dansk Kano & Kajakforbund søgte om 10.000 kr. til en åbningsceremoni for Master VM på Jels Nedersø søndag 27. august.

- Der gives afslag, da det er en ekstern aktør, der bruger eksterne aktører. Det foregår ganske vist i kommunen, men det er en del af selve arrangementet, indsendt af arrangøren, lyder det fra Kulturelt Samråd.

 

* * *

 

JUBILÆUM: Rødding frivillige Brandværn er blevet bevilget et tilskud på 5000 kroner til en jubilæumsbog om værnet, der i efteråret markerer sit 100 års jubilæum med forskellige jubilæumsaktiviteter.

Den ekstra hånd - top - kasserer

(tryk på annoncen og se mere)