Følg migogvejen på Facebook  

 

(læs mere under annoncen)

CS Pølsemageri - smørrebrød

(tryk på annoncen og se, hvad C.S. Pølsemageri har at byde på)

 

 

 

Denne genåbning ønsker handelsstandsforeningen i Vejen at markere.

- På grund af corona og risikoen for smittespredning er vores Open By Night 1.maj blevet aflyst og foreløbig udskudt til torsdag 4. juni – dagen før grundlovsdag – men det er naturligvis med forbehold for, at vi også bliver nødsaget til af aflyse den dag, fortæller citymanager Flemming Simested.

- Vi vil dog alligevel gerne have lov at give alle vores kunder en super god oplevelse fredag 1. maj, hvor alle butikkerne denne dag har fundet masser af gode tilbud frem og holder åbent helt til kl. 21.00, lyder det videre.

Det bliver dog alene med liv i butikkerne og ikke som en traditionel open by night.

- Efter butikkerne genåbnede efter påske, har vi oplevet, at såvel butikker som kunder nu har lært at efterleve alle de sikkerhedstiltag, myndighederne har opstillet med hensyn til at holde afstand, at kun et vist antal kunder kan besøge butikkerne ad gangen, at det er helt naturligt at spritte hænder, inden man besøger butikken, og når man forlader butikken, noterer Flemming Simested.

- Vi er derfor helt fortrøstningsfulde med at holde sådan en shoppingdag, og så forlænger vi også åbningstiden helt til kl. 21.00, så alle ikke behøver at handle på samme tid, konstaterer han videre.

Han glæder sig over, at langt de fleste af byens butikker deltager i arrangementet.

- Der kan dog være nogle, der på grund af hjælpepakker eller andre begrænsninger ikke har mulighed for at deltage, forklarer Flemming Simested.

(Arkivfotos: LLN Press©)

 

flemming simested 17 02

Citymanager Flemming Simested