Følg migogvejen på Facebook  

Der er 21 boliggrunde, men 60 famililer har ønsket at modtage udbudsmaterialet.

 

(læs videre under annoncen)

377x300 Knudsen Porte ny

(skal du bruge en port, så tryk på annoncen fra Knudsen-Porte)

 

 

 

Der bygges boliger på livet løs i Vejen Kommune, og nu udvider kommunen med etapen Kongstedgårds Alle i det naturskønne område nær Skibelund Krat.

Etapen deles op i tre delområder. Delområde 1, som Vejen Kommune ønsker at sælge til et eller flere byggefirmaer, bliver udbudt til tæt/lavt byggeri.

Delområde 2 og 3 bliver udbudt til parcelhuse senere på sommeren.

Salget af byggegrundene i delområde 1 vil ske ud fra en samlet vurdering af projektet, hvor pris og projektbeskrivelse er den afgørende faktor.

Vejen Kommune ønsker, at området skal hænge harmonisk sammen med de øvrige delområder i Kongeengen i både stil og udtryk og under hensyntagen til retningslinjerne i lokalplanen.

Her er der blandt andet lagt vægt på, at nye boligområder skal skabe identitet, medvirke til at skabe plads for sociale relationer, opfordre til sund livsstil, skabe attraktive bevægelsesmuligheder, og at det sker på et bæredygtigt grundlag.

Med lokalplanen ønsker Vejen Kommune at sikre de gode rammer for et identitetsskabende boligområde, med speciel fokus på lokal afledning af regnvand, grønne områder med naturindhold og gode stiforbindelser.

- Vi oplever, at området er eftertragtet, og det er vi rigtig glade for. Der er skrevet mere end 60 familier op til at få udbudsmaterialet på de 21 boliggrunde i delområde 2 og 3, siger Peter Hansen, chef for Teknik & Miljø i Vejen Kommune, i en pressemeddelelse.

Udbuddet startede i torsdags og slutter 30. juli 2020 kl. 12.

Vejen Kommune opfordrer byggefirmaer og andre interesserede til at komme med deres bud på det nye boligområde, der skal udføres som tæt/lavt eller etage byggeri.

(Arkivdronefoto: LLN Press©)