Et stort flertal i byrådet arbejder videre mod at bryde Vejen Hallen ned og erstatte det med et boligbyggeri.
Det viste en afstemning på eftermiddagens byrådsmøde.
Intet er dog endnu endeligt afgjort.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
De tre store partier, Socialdemokratiet, de konservative og Venstre med undtagelse af Marion Mortensen (V), stemte for.
Dermed stemte 22 af de 27 byrådsmedlemmer for planerne om at lave et byudviklingsprojekt på området, hvor Vejen Hallen ligger.
De to medlemmer fra Liberal Borgerliste, Martin Boye og Peter Svane, stemte sammen med Allan Thomsen (F) og altså Marion Mortensen (V) imod.
Nils Brøndumbo (O) undlod at stemme.
Med resultatet af afstemningen er planskitsen godkendt, og der arbejdes videre mod bebyggelse, hvor der lægges op til byggerier i tre til fem etager.
Aktiviteterne i den gamle Vejenhal fra starten af 1950-erne skal i stedet flyttes op i Vejen Idrætscenter, der ønsker at lave »den gule plads« med en ny hal.
På det seneste styregruppemøde blev det drøftet, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at lade Vejen Hallen forblive, indtil faciliteterne ved VIC er klar, og aktiviteterne kan flyttes direkte.
(Dronefoto: LLN Press©)