Følg migogvejen på Facebook  

Nødpasningen i Vejen Kommune i forbindelse med corona-virussen har været i gang i dag, og der har været forholdsvis stille de fleste steder.

Tidligere på dagen sendte kommunen en pressemeddelse ud med tal for, hvor mange, der blev passet. I aften er der kommet en ny melding:

»De tal, der stod i pressemeddelelsen, var af gode grunde det antal børn, vi forventede at se i nødpasning, altså dem, som havde tilkendegivet, at de havde et behov. Ved den reelle tælling i dag var tallene følgende:

Skole: 4 elever
Dagtilbud: 25 børn«

 

(læs mere under annoncen)

Vejen Gymnasium og HF 

(læs mere om gymnasiet ved at trykke på annoncen)

 

 

 

I nødpasningen er der pasning til de børn til og med 3. klasse, som af forskellige årsager ikke kan passes hjemme.

I Vejen Kommune drejer det sig om i alt 21 børn i dagplejen, 55 i daginstitutioner og 35-40 i skolerne.

Foreløbigt er der nødpasning frem til og med fredag 27. marts.

- Børnene passes alle de steder, hvor der er behov, det vil sige, at hver enkelt skole og institution har meldt ind, om de har behov. Vores beredskab er flydende og fleksibelt og tilpasses hver dag. Vi får indberetninger hver dag om, hvor mange, der rent faktisk har været der, og så tilpasser vi dagligt, forklarer Jakob Vejlø, afdelingschef for børn og familie i en pressemeddelelse.

Til dagligt passes der 624 børn i dagplejen, 1355 i børnehaver og knap 1400 i sfo.

 

Kriterier fra Børne- og Undervisningsministeriet i forbindelse med nødpasning:
1) Børn, hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
2) Børn hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne. Forældrene skal have afsøgt andre pasningsmuligheder.
3) Børn og unge, der har særlige sociale, pædagogiske eller behandlings-mæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud.

(Genrefoto: LLN Press©)