Følg migogvejen på Facebook  

Fra februar er det muligt at sidde hjemme i sofaen og følge de kommunale byrådsmøder.

 

(læs mere under annoncen)

Ide Centret

 

 

 

Byrådet besluttede som ventet at sige god for en ordning, der streamer byrådsmøderne.

Det var dog ikke et enigt byråd, der sagde ja.

- Selvom det ikke er mange penge, er det intet værd. Når vi ser erfaringer fra andre kommuner, er der stort set ikke et øje, der benytter sig af muligheden, lød det fra løsgænger Anni Grimm.

Anderledes så Martin Boye (I) på det:

- Det er vores forbandede pligt at informere, og det her er den helt rigtige vej at gå. Her giver vi i hvert fald de unge mulighed for at følge med.

Inden afstemningen noterede Peter Fallesen (S), at han ikke helt kunne få tingene til at hænge sammen. Der er lagt op til, at det skal evalueres efter et år.

- Der står i kontrakten, at aftalen ikke kan opsiges de første to år.

En undren, der ikke fik andre bemærkninger, inden forslaget om streaming blev besluttet med et klart flertal. Kun de to løsgængere, Anni Grimm og Claus Grimm stemte imod.

(Arkivfoto: LLN Press©)

 

migogvejen har tidligere omtalt planen om streamning af byrådsmøderne og prisen:

http://migogvejen.dk/vejen/2861-folg-byrodderne-direkte