Coronaen spændte ben for torsdagens planlagte besøg af Enhedslistens leder, Mai Villadsen.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
- Det er rigtig ærgerligt, konstaterer partiets spidskandidat her i området, Peter Mikael Jensen, til migogvejen.
- Vi har fået at vide, hun skulle testes, og derfor meldte hun afbud både her i Vejen og et par andre steder, lyder det videre.
Det forhindrede dog ikke, at de lokale som aftalt besøgte Farmdroid, der laver robotter til såning og lugning af afgrøder.
Direktør Rene Jannick Jørgensen viste rundt og fortalte om Farmdroids historie og udvikling.
- Vi har 165 maskiner rundt i verden, flest i Tyskland, og vi skal gerne fordoble tallet næste år, fortalte Rene Jannick Jørgensen.
Farmdroid beskæftiger 19 medarbejdere i Vejen.
(Fotos: migogvejen©)