Følg migogvejen på Facebook  

- Det er svært at beskrive, hvor fantastisk et døgn, det er.

Sådan lyder det fra Randi Mikkelsen, når det gælder det døgn, hun ser frem til. Døgnet 25.-26. august, hvor årets Stafet for livet i Vejen løber af stablen for niende gang.

Randi Mikkelsen har for tredje gang et hold med - Parykspecialisten.

- I forhold til mit arbejde er det selvskrevet, at jeg deltager, noterer Randi Mikkelsen overfor »migogvejen«.

Kræftsygdommen og behandlingen af den betyder for mange, at de mister håret, og det er netop her, Randi Mikkelsen kommer ind i billedet.

Rigtig mange vælger at besøge Randi Mikkelsen i Parykspecialisten for at skaffe en paryk, der passer til den kræftramte.

- Ved stafetten kan jeg også mødes i oplysningsteltet, hvor folk er velkommen til at komme og få en snak, noterer Randi Mikkelsen.

Hun kommer derfor ikke selv meget på banen, så der er andre, der skal fylde holdet op, og hun har stadig plads til. I fjor havde holdet 53 deltagere.

- Stafet for livet er en oplevelse, der er svær at komme igennem uden tårer, men det er 24 timer, hvor man både griner og græder, konstaterer Randi Mikkelsen, der samtidig roser de mange gode tiltag, der er omkring Stafet for livet og kræftsagen, som hun finder vigtig at støtte.

(Foto: LLN Press©)

 

Tidligere artikler om Stafet for livet på »migogvejen.dk«:

http://migogvejen.dk/vejen/939-bankoooooo

http://migogvejen.dk/vejen/934-stafet-ogsa-for-born

http://migogvejen.dk/vejen/925-stafet-samler-flasker

http://migogvejen.dk/vejen/921-stafet-traekker-fra

http://migogvejen.dk/vejen/916-plads-til-flere-hold 

http://migogvejen.dk/vejen/914-glaeder-sig-til-stafetten

http://migogvejen.dk/vejen/911-donation-fra-anonym

http://migogvejen.dk/vejen/906-stafet-pa-charmeoffensiv

http://migogvejen.dk/vejen/902-stafet-ramt-af-afbud

http://migogvejen.dk/vejen/899-stafet-for-10-gang