Uden de mange frivillige bag arrangementet kommer et Stafet for livet ikke op at stå.
(læs mere under annoncen)
(vil du mere mere om uddannelserne, så tryk på annoncen)
Det fik ved formiddagens afslutning på årets stafet direktøren for Vejen Idrætscenter, Jakob Sander, til at kalde de frivillige op på scenen for at rose deres indsats.
Langt fra alle var på scenen, men der var fortjente klapsalver for arrangementet.
Stafetformanden, Dina Stubbe, roste også kaptajnerne for de mange hold. Uden dem til at trække i trådene ville det være svært at skaffe så mange hold.
Hun så samtidig tilbage på en jubilæumsstafet med 1839 løbere/deltagere, 63 fightere og en masse gæster, der har været med til at fejre livet og mindes de døde.
- Det er en meget tilfreds formand efter et perfekt døgn, sagde Dina Stubbe til migogvejen efter den 24 timer lange stafet.
Det økonomiske resultat og deltagerne samlede indsats er endnu ikke gjort op. Det sørgede deltagerne for at skrive op på listerne efter stafetten.
Og du kan allerede nu sætte kryds i kalenderen - næste år er der stafet for livet i Vejen 29.-30- august.
(Fotos: LLN Press©)